Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
971
igjen, steg selv op paa bukken, og afsted bar det.
Skulde hun sidde der alene? Hun maatte jo det,
naar det skulde være en hemmelighed ; thi en skulde
jo styre hestene. Men var ikke dette hendes fa’rs
egen gamle rumlekasse? Aa — han var udspeku
leret Theophile! Han havde taget den ud af det
aabne vognskjul for ikke at vække opsigt hjemme,
naar de Seigneuls fine vogn rullede frem. Den
første følelse, Iphigenia havde, da dette gik op for
hende, var stolthed over den elskede og en vis
sitrende glæde over det romantiske ved eventyret,
blandet med en vis ængstelig spænding over, hvor
ledes det hele vilde løbe af. Gid, det var vel
over ! men da skulde det vel være morsomt ! Tænk
at kunne fortælle sin mo’r og sine veninder, at
hun virkelig havde været bortført. Vognen humpede
og scødte, stummende mørkt var det, saa hun
skimtede blot saavidt omridsene af de nærmeste
buske og trær, de for forbi. Theophile lod ikke
mærke et eneste glimt af sin tilværelse der paa
bukken. Skulde det vare længe? da stansede
vognen pludselig, vogndøren blev lukket op, og en
stemme hviskede ind: »Kom!« Iphigenia sitrede,
hun vilde kaste sig til hans bryst og græde; men
atter stansede den hemmelighedsfulde finger paa
munden hende. Han gik foran, hun efter ind iet
hus. »Vent her«, hviskede atter mummeskikkelsen
og forsvandt. Hun hørte ham stelle lidt med
hestene, saa kjørte vognen langsomt et stykke bag
huset, — der forsvandt den sidste lyd af hjulene.
Det var jo rimeligt, han maatte binde hestene lidt
afsides for ikke at vække opsigt. Det hele var
ypperlig udtænkt. Iphigenia famlede sig frem til
en stol og lod sig falde ned paa den. Det var
saa mørkt, at hun ingen ting kunde se af stuen;
men hun kunde kjende paa den eiendommelige lugt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
