- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
320

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

972
at det var en bondestue, hvor der hang nye aa
klæder, og stod sur melk. Hun hyllede sig ind i
sin kaabe og ventede. Der gik ti minutter, der
gik ti til -— hvor blev dog Theophile afl Nu
maatte han komme — bare taalmodighed. Kanske
der havde været nogen ugreie med seletøiet. —
Og saa var her saa mørkt, at han ikke havde
tændt et lys, før han gik? Kanske her var mus
eller rotter — hu! — — Nei, gid han nu vilde
komme! Iphigenia forsøgte at lukke øinene og,
tælle til hundrede, men det vilde ikke gaa. Hun
kom at tænke paa fa’r og mo’r istedet. Hvad
havde hun dog gjort! var det ret mod dem, som
havde været saa gode mod hende, at forlade dem
saaledes uden videre, og det midt om natten?
Havde hun glemt det fjerde bud, som hun havde
pugget saa længe paa hos skolemesteren? Hvad
var det, presten havde sagt til hende om moralens
og sædelighedens betydning for individet i almin
delighed og borgersamfundet i særdeleshed? Og
konfirmationsdagen ? — —
Theophile, Theophile, — hvor blir du af ? —
Men det var jo hendes mo’r, som selv havde ønsket
saa bortførelse, som selv havde været bortført!
Ja, men hun havde varskuet i forveien. Gid hun
og havde varskuet i forveien. — — Han skulde
vel ikke være myrdet ! eller falden i en brønd ! —
Gud, om han var myrdet! Haarene reiste sig paa
Iphigenias hove«d, og huu blev ganske iskold. Hun
vilde skrige, men hun kunde ikke ; hun vilde reise
sig, men hun turde ikke. Hun var jo i fremmed
hus — var her folk? og hvad vilde de sige —
det hele var jo bare hendes dumme fantasier —
hun vilde gjøre sig til nar, baade i deres og hans
øine. Han vilde kanske komme til at foragte hende.
Nei, han kom nok — bare taalmodighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free