Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
974
og op i en vogn, og væk var de. De kjørte ud
over der, vi var igaar!«
»Hvem? hvem var det?« brølede majoren.
»Aa, det er vel denne Theophile, som gjør
sig vigtig, her er vel ingen andre, for huslæreren,
som humper paa et ben, kan det vel ikke være«.
»Seigneul! Seigneul! har det ikke anet
mig — — «
»Grud! min livsens drøm!« sukkede Lammet
og begyndte at græde.
»Gud hjæJpe mig, tror jeg ikke, hun holder
med —«
»Ak, Liitken, min ven — husk paa din egen
ungdom — du bortførte jo ogsaa mig«.
»Aa skidt i den bortførelse, de vidste jo om
det alle sammen, du kom jo ikke længer end ned
stigen, saa fakkede de dig, det var jo dig, som
vilde have det saa — men dette — «
»Men det er dog saa deilig romantisk, og —«
»Til helvede med romantikken, se nu og faa
paa dig — vi vil efter dem paa timen. Akilles!
sæt for hestene for vognen — den streg skal han
faa betale — — «
»Men Liitken dog — —«
Klokken var alt 7 paa morgenen. Iphigenia
laa stiv sammenkrøben borte i en kråa med hovedet
hvilende op mod en seng. Hun havde tilbragt
nogle nattetimer, som hun aldrig kunde glemme.
Hun var aldeles forstenet af rædsel og kulde, hun
laa bare med lukkede øine og turde ikke røre et
lem. Hun hørte folk paa gaarden begynde at røre
paa sig, men hun vovede ikke at vise sig. Kanske
kom de snart bærende med Theophiles lig. Da
kom den første solstraale ind gjennem vinduet, den
faldt saa blød og varm paa Iphigenias frosne skik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>