Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
981
togsplan. Da han saa kom tilbage til de fædrene
enemærker, var hans ansigt meget nedslaaet. Han
berettede, at Theophile ikke vilde lade sig tale til
rette, men havde raabt paa gloire og opreisning,
saa man kunde tro, han var gaaet fra forstanden.
Han havde kaldt majoren for en rødnæset, tyk
mavet kujon, og det eneste, Akilles havde opnaaet,
var, at duellen skulde foregaa med kaarde istedet
for pistol.
Majoren tilbragte en søvnløs nat, og havde
midt om natten vækket Ambrosia og fordret en
kognakker, hvad der satte hendes ømme hjerte i
stor ængstelse.
Jeg glemmer aldrig den duel, om jeg blev
hundrede aar. Solen lo med sit lystigste ansigt
ned paa kamppladsen, Seigneuls jorde med den
store løn. Lige nedfor skraaningen laa den til
groede gaasedam fuld med grønske. Vi, det vil
sige Theophile, jeg og Henrik, der var udnævnte
til sekundanter, var de første paa pladsen. Under
latter blev Theophiles blod (en svineblære med
tyttebærsaft) ordnet pent under hans vest. Da ser
vi pludselig majoren i fuld uniform, med en vældig
kaarde ved siden, gjort modig ved 3 drammer,
komme støvlende med store skridt, støttet af Akilles.
Kommen paa kamppladsen hilste han meget høi
tidelig. Vi svarede ligesaa høitidelig, men vi
kunde næsten ikke bare os for at briste ud i latter,
da vi saa majoren vende sig, tåge sin hat af og
holde en bøn, mens skurken Akilles stod bag hans
ryg og skar ansigter. Da majoren var færdig,
hviskede Akilles ham i øret: »Theophile er ræd,
fa’r! han skjælver«.
»G-jør han det? — Tak!«
»Pas nu paa, lige under brystbenet«.
»Brystbenet«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
