Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
993
»Jeg lover Dem det, jeg kunde ingen bedre
mand finde«, sagde hr. de Seigneul. »Og nu vil
jeg bede om at faa blive ene en stund«, lagde han
til, »Deres etterretning kom saa uventet; ved
stadigt held har jeg lært mig til kun at stole paa
lykken«.
Gunnar gik og kom rørt hjem med den for
sikring, at hr. de Seigneul var den bedste mand i
verden, og dog var det Gunnar, som havde vovet
livet for hans eiendom og givet ham sin helbred.
Men de Seigneul gik op og ned i sit værelse,
aldeles fortumlet over slaget. Saagodtsom tre skibe
tabte paa en gang, og det ene med fuld ladning
— det var dog formeget. Nu, da ingen var til
stede, kunde han faa give sit hjerte luft. Han
holdt paa at tale med sig selv, som var hans vane,
naar noget usædvanligt var paa færde ; stundom
stod han stille, som snappede han efter luft. Han
havde en redning — skogen. Han rystede paa
hovedet og gik atter frem og tilbage. Henrik
fulgte ham som sædvanligt gjennem nøglehullet og
hørte paa hans udgydelser, som desværre gik paa
fransk. Der kunde vel være forløbet et par timer,
efterat Gunnar havde trukket sig tilbage, da de
Seigneul ringede heftig.
Henrik stod øieblikkelig i døren.
»Bed monsieur Kakserud umage sig ned et
øieblik«, sagde han.
Henrik stod og maabede.
»Nu, hørte han ikke?« vedblev de Seigneul.
»Den person, som jeg skulde passe paa ikke
kom her oftere?« spurgte Henrik forbauset.
»Ja, hører du?« raabte de Seigneul irriteret,
og som et lyn var døren lukket, og Henrik for
svunden. I gangen mødte han madam Auen.
»Magdelone!« raabte han, » enten skal jorden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
