- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
340

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

992
maatte passe pumperne, og al min lid stod til, at
fyllingen skulde staa imod, til vi var inde i skjær
gaarden og kunde skyde nødskud. Da ryger den
sund med et brag, og ud gjennem hullet myIrer
engelskmændene. Jeg slog fra mig med haand
spagen, til jeg ikke sansede mig mere, og en fem
seks stykker kastede sig over mig. Da jeg kom
til mig selv igjen, holdt de paa at hive mig over
bord, men jeg klorede mig fast i taugværket som
en kat. Saa kom prisemesteren endelig — han
havde nok været den værste af dem alle — og
sagde, de skulde lade det fare, og saa slåp de mig
ned paa dækket igjen. Fregatten begyndte atter
at signalisere, og nu var der intet andet raad for
end at lægge bi. Fregatten brasede bak og satte
baad i sjøen for at komme paa det rene med
sagernes sammenhæng. Folkene maatte gaa til
bekjendelse, og jeg og mine tre mand blev bragt
ombord paa fregatten. Den følgende dag satte en
baad mig i land, da jeg var saa forslaaet, at de
ikke vilde ha’ det bry at passe mig, og nu kommer
jeg senest fra hospitalet i Kristiania. Jeg blir vel
aldrig rigtig kar mere i dette liv« 130).
De Seigneul havde under hele denne fortælling
lænet sig tilbage mod puden og lukket øinene.
Han var bleg, men han sagde ingen ting. Grunnar
fæstede sine runde øine speidende paa ham, men
han laa urørlig. Endelig aabnede han dem og
sagde rolig: »Monsieur Gunnar, De har handlet
med raskhed og konduite, hvad kan jeg gjøre for
Dem?«
Gunnar fik taarer i øinene. »Hvis De faar et
skib til, hr. de Seigneul, saa lad mig faa føre det,
og neimen om jeg stryger en gang til for engelsk
manden, før ligger jeg paa havsens bund«, udbrød
han begeistret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free