Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
997
meg baade en løitnant og en blokkedreier — jamen
kunde eg det«.
»Men hvorfor tog De dem ikke da, madam
Auen?«
»0k nei, mo’r, eg skulde no jussom holle mer
af en anen daa. Det er denne kjærligheten, mo’r,
men jamen har en bare leielse af han«.
»Fortæl mig, madam Auen — «
»0k ja — eg kan no gjerne det, for der er
no ingen skam i det«, fortsatte madam Auen og
satte sig ned paa en stol. »Det var no længe, før
eg lærte Auen aa kjenne, for daa var eg alt til
aars daa. Han var ikkje saa pyk som hverken
løitnanten eller blokkedreieren, for han var bare
malersven. Men slike skapdorrer, som han gjorde!
ja, di har eg endaa ikkje set maken til, for der
var baade palmer og roser og underlige dyr. Han
var losementmenneske hos Mine moster, saa der lærte
eg aa kjenne han. Ok for et pent, ungt meneske
han var. Men saa var han saa fattig og forsvolten,
mo’r, at det var næsten ikkje raad skapt at holle
han med mat. Eg traf han altid om søndagen i
kjerken, og daa hadde han en rød lommeduk
hængendes ut af lommen. Og saa sat han i
stol med meg, og eg fek se i salmebok me han,
og saa spøttet han saa pent paa tommelfingen, kver
gang han snudde bladet».
»Og saa friede han?«
»Ja, no skal I bare høre. Det første eg
mærket det paa, var det, at han skulde male en
skapdor for fa’r. Og saa malte han et tempel, og
der var et alter, og op paa alteret stod der to
hjerter, og det ene hjerte var der varme i og en
pil igjennem, og inde i det stod en W i mange
underlige kruseduller, og no hedte han Wollert
liksom fa’r; men det andre hjertet det var der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
