Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1012
»Vel — læg det der — skal læse det imorgen
maaske i aften, naar alt er forbi. Majorens
vogn er alt seet oppe paa bakken. Har du pakken
til min datter? — det er godt. Men hvad var
det for et kvindemenneske, du havde med dig?«
»Hun er datter til den rige kjøbmand i Vogn
mandsgaden, som herren ved, jeg havde flere breve
til. Greven Lavde boet hos dem, da han var i
byen, og da hun hørte, at jeg skulde reise hjem
nu, vilde hun af al magt med. Hun havde vigtige
tidender at bringe greven, sagde hun«.
De Seigneul hørte opmærksomt paa. »Hvad
kan dette være — dog, det opklarer sig vel i
morgen — gaa nu ud og tag imod majorens hest«.
I det samme bankede det stærkt paa døren,
og ind kom madam Auen, bleg som et lig. »Gud
fri og bevare meg, hr. de Seigneul — spøkelset!«
»Hvad for noget? hvad siger hun?«
»Ikkje blir eg et minut længer her i huset —
her skjer en uløkkeU
»Er hun fra forstanden ?«
»Ok, eg saag det saa tydelig, som eg no ser
dokker, fa’r, det er han, som spøker, kver gang
her skjer en uløkke«.
»Hvilken han?«
»Han, som hadde gaarden før dokker, han,
som dræbte seg sjøl«.
»Hvad for noget ?«
»Det var oppe paa den store salen, eg skulde
inn og se, om gardinerne hang pent. Saa hører
eg med det same liksom en sukking, og saa datt
der nokke tongt i gulvet, og daa eg snur meg,
saa ligger der en paa gulvet, og han var klædd«
— madam Auen stansede og begyndte at stortude.
»Nu?«
»Han var klædd netop som dokker no er,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
