- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
361

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1013
fa’r, men eg fekk ikkje se ansigte, for i det same,
saa var han vække«.
De Seigneul var bleven ligbleg, men nu blus
sede vreden op i ham.
»0g slige amrnestuehistorier vover De at fylde
huset med nu, vi skal have selskab. Fort ud med
Dem og pas Deres sager i kjøkkenet eller sørg for,
at min datter en gang blir færdig. Se her, gaa
op til hende med denne pakke og sig, det er tro
lovelsesgave fra hendes fader«. Dermed rev de
Seigneul døren op og skjøv madam Auen ud;
Knut fulgte, men kunde ikke lade være at kaste
et ængsteligt blik paa de Seigneul, i det samme
døren lukkede sig.
De Seigneul blev staaende en stund paa gul
vet, saa gik han hen og saa sig i speilet. Men i
det samme han løftede haanden for at rette lidt
ved sin haarpisk, syntes han, der stod en bagved
ham og gjorde netop det samme. Han vendte sig,
men der var ingen. Han gik hen til et af sine
bogskabe og lukkede det op. Det første, hans øie
faldt paa, var et dødningehoved med to korslagte
ben, og mellem dem stod skrevet: »S.tærk gift« .
Det var den strykninflaske, han havde skaffet sig
forrige aar, da rævene var saa slemme at husere
paa gaarden. Dødningehovedet stod der saa koldt
og haanligt og gloede paa ham. Han smeldte bog
skabet igjen, og ekkoet rungede fra væggene. Det
var, som det lo ad ham. Han begyndte at blive
ganske fælen. Han syntes, at usynlige øine saa
paa ham, at usynlige hænder greb efter ham, han
kjendte ligesom nogen aande koldt paa sig bag i
nakken. Han greb nugten ud gjennem døren. Da
rullede majorens karosse ind i tunet. De første
gjester var komne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free