- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
362

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1014
Madam Auen havde begivet sig op til Deodata
med pakken. Deodata havde begyndt sit toilette,
men havde flyttet stolen nær til vinduet. Ret som
det var, sank hendes hænder viljeløst i fanget, og
hun kastede et stjaalent øie ud over haven. Hun
for op, da madam Auen kom med pakken. Baan
dene blev i en fart klippede op, papiromslaget
revet tilside, og der laa den kostbareste, yndigste
kjole, sendt fra byen. Hun glemte for et øieblik
sine bekymringer. Det var, som hendes pleiefader
nu vilde overvælde hende med sin godhed. »Nei
se, madam Auen! har De seet noget saa yndigt?«
og Deodata holdt kjolen op i veiret. Og den var
ogsaa nydelig, det var sandt. Først var der en
underkjole af ferskenfarvet silke, og over den var
kastet hvid lenon, broderet med pailletter af sølv
og kulørt silke. Faconen var endnu noget nær
den gamle chemisekjole, dog læmpet lidt efter de
nyeste moder. Foran og bagover slæbet var ind
fældet en appliké af udbroderet sort tyl. »Tag nu
guldnettet frem, madam Auen, og saa medaljon
smykket efter mo’r, det med amatyster og perler,
og armbaandet — slangen, som De ved, der bider
mig i armen, — nu skal jeg blive som en prins
esse«, raabte Deodata med et kraftigt forsøg paa
at jage sine opskræmte fantasier bort. »Og gjør
saa det sidste forsøg med mit håar, jeg kan ikke
faa krøllerne til idag. Hed jernet endnu en gang.
— Men hvad gaar der af Dem, madam Auen? De
skjælver jo og er ganske bleg?«
»Ok, spør meg ikkje, jomfru, eg er ganske
benauet endaa. Men han kan no segje, ka han
vil, saa skjer her en uløkke«. Og madam Auen
berettede for a’nden gang til spøgelsehistorie. Deo
data vendte sig og klyngede sig ind til hende.
Den gamle angst kom over hende. »Madam Auen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free