Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1022
en vældig taageskikkelse, der jog ham tilbage med
knyttet haand. Han turde ikke gaa skikkelsen i
i møde. Gud! — er der nogen Gud eller er der
ikke? — Han gik skjælvende hen til bogskabet,
og rev ud en bog. Det var et bind af hans ynd
ling, Voltaire. Hans øine løb feberagtig ned over
en af siderne, og han læste: »Hvis Gud ikke
eksisterede, maatte man opfinde ham, men hele
naturen tilraaber os, at han er til«. De Seigneul
stod stille med fingeren mellem bogens blade.
»Der er en Gud — der maa være en Gud —«
hviskede han. Han stod saaledes aandsfraværende
en stund, saa dukkede han sig atter feberagtig ned
i bogens blade og læste et andet sted: »Det hjæl
per ikke, at man siger alt er godt; man maa be
kvemme sig til den tilstaaelse, at der paa jorden
gives saavel ondt som godt, og at kun haabet om
en mere tiforstyrret udfoldelse af vor tilværelse
under en ny tingenes orden kan trøste os for de
nuværende lidelser. Tilliden til forsynets godhed
er den eneste tilflugt for mennesket i det mørke,
der indhyller dets tanke, og i den ulykke, der føl
ger dets handlen og liden«. De Seigneul stansede.
»Tilliden til Guds godhed — vor eneste tilflugt —
ja — ja!« Han løftede sine hænder, han saa op
mod himlen med et angstfuldt blik. »Gud — min
Gud!« begyndte han, men saa kunde han ikke
mere. Bogen faldt ud af hans haand, og han be
gyndte at gaa op og ned ad gulvet. Der randt
ham pludselig i hug det vers af den samme Vol
taire, han saa ofte havde deklameret for andre, som
summen af sin livsvisdom :
Sois juste, bienfaisant, contraire å tout extreme,
indulgent pour ton frére, indulgent pour tpi-meme.
D’ou te viens, ou tv vas, renonce å le savoir,
et marche vers ta fin sans crainte et sans espoir. 135)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
