Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1023
Havde han været retfærdig? havde han gjort
godt? Tanken paa Deodatas moder laa som en
sten paa hans bryst? og datteren? havde han været
god mod hende? Synet af hende havde været som
en altid stikkende samvittighed ; den kjærlighed,
som skulde udsone hans synd, havde han ødslet
paa broderen, sønnen af den stive, fornemme dame,
han aldrig havde elsket. Ja sønnen! Ah ba! —
hvad var dette altsammen uden gjøglebilleder af
hans egen opskræmte fantasi, sygelige ytringer af
hans rystede nervesystem. En filosof, og fremfor
alt er kavaller gik i døden rolig, kold, uden nogen
prutten. »Et marche vers ta fin sans crainte et
sans espoir«, gjentog han og forsøgte at smile, men
smilet blev bare et uhyggeligt grin. »Sans espoir
— sans espoir !« hviskede han tonløst, mens de
hvide læber dirrede — »rna sans crainte !« Han
greb med krampagtig hast et vinglas, rev korken
af flasken og fyldte indholdet af glasset lige til
randen. Den hvide væske skinnede mod lyset.
Der stod glasset. Havde han bedet sine forældre
om at blive til? Det liv, han havde faaet ufrivil
lig, maatte han have lov til at tåge tilbage. Ban
kede det ikke paa døren? -— jo, det bankede vist!
»Det er ham derude — min hemmelige kammerat
—nu kommer jeg, ret snart«. Han greb efter
glasset, men haanden var som lam. Saa kastede
han sig pludselig ned paa gulvtæppet, begrov
hovedet i sædet paa lænestolen og klamrede sig
fast til dens arme. Stolen rystede under hans
krampagtige tag, og han vilde ikke slippe. Det
var alle hans samvittigheds uhyggelige gjester,
som havde fyldt værelset og slog ham med sine
piskeslag — fra smugleriet, fra kaperiet — fra
hans eget hus. Hvorlænge han laa i denne kamp,
vidste han ikke; men saa sprang han pludselig op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
