Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1035
voldsomt, at der ikke var tale om at bjerge husene.
Og Theophile var sporløst forsvunden fra bygden,
han var reist til »la beile France« med sin tro
faste vaabendrager, som havde bjerget sølvtøiet.
Deodata laa i flere uger bevidstløs og fan
taserede. Det var om Ladislaus og Polen og
Kosciusko, det var stumper af deres kjærligheds
samtaler, det var om moderen, om de Seigneul, ja
selv om madam Auens kjærlighedshistorie. Stundom
græd hun, stundom lo hun, stundom sang hun.
Vi byttedes om at sidde hos hende, Anne og jeg.
Jeg kom derved ufrivillig ind i mange af hendes
hemmeligste tanker og oplevelser. Efter hjem
komsten fra Kristiania kom Knut jevnlig et par
gange om dagen paa hoselesten for at høre, hvor
ledes det var med hende; thi nu arbeidede han
hjemme paa Bratvold. Vi havde stængt for det
vindu, som vendte ud mod Sans-Souci, at hun ikke
skulde faa øie paa de rygende brandtomter, og jeg
gruede for den tid, da dette ikke kunde holdes
skjult for hende længer. Endelig blev , hun saa
bra, at besindelsen kom tilbage. Hun saa sig om
med et forundret blik ; vi saa, hun vidste, hvor hun
var, men hun var for mat til at tale. Hun lukkede
bare øinene og sank hen i en døs. Siden saa hun
forundret paa mig og spurgte : »Hvor er fa’r?«
Jeg svarede ikke, bare saa paa hende med et be
drøvet blik. Saa dækkede hun øinene med haanden
og hviskede: »Gud, det er sandt«. Lidt efter
lidt begyndte minderne at dages i hende og vække
hende til ny smerte. Hun huskede ligesom et for
et frem igjen og sukkede; men hun talte ikke,
bare laa stille og saa ud i luften. Endelig sagde
hun en dag, da Anne var alene i sygeværelset :
»Kunde I ikke bringe mig ned til Sans-Souci?« Anne
blev yderst forlegen, men endelig maatte hun jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
