Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1036
fortælle alt saa lempelig som muligt. Deodata
tog det roligere, end man skulde ventet, men saa
spurgte hun lidt heftig: »Blev der da intet
reddet?«
»Intet«.
»Blev det alt — alt lagt i kisten?«
Anne sendte bud efter Knut. Han kom da
paa hoselesten med sine to knytter under armen
og gav dem til Deodata. Deodata rev dem op;
men da hun fik se polakkens blodbestænkede klæ
der, kastede hun dem heftig fra sig: »Bort —
bort med dem, jeg vil ikke se dem mere!« raabte
hun fuld af afsky. Men sin faders galladragt tog
hun og kyssede lidenskabelig. Saa fik hun krampe
graad og sank omsider bevidstløs tilbage paa sen
gen. Om natten begyndte hun atter at fantasere.
Knut blev forfærdet. »Var det ikke det, jeg
kunde skjønne, at det blev jeg, som skulde dræbe
hende og?« sagde han og gik hurtig ud. Han
raabte ind til sin fa’r: »Du faar ha’ mig und
skyldt en tre, fire dage«, sagde han, »det var
nogle ærender, jeg skulde have udrettet«. Dermed
sadlede han en af heatene, og red afsted i mulm
og mørke nordover. Han vilde forsøge det sidste
middel, den berømte Vis-Knut i Svastum i Gausdal.
Jeg blev jo forfærdet, da jeg kom hjem og hørte,
hvad velment uforsigtighed der var begaaet, og
lovede mig selv ikke at vige fra huset, før Deodata
var uden fare.
Vis-Knut havde begyndt alt den gang at gjøre
opsigt, i alle fald i Gudbrandsdalen og bygderne
omkring Mjøsen 137). Hans aabenbaring i Svastum
kirke, da han laa i to timer som bevidstløs paa
kirkegulvet og hørte englene synge, gik fra mund
til mund. Alle de underlige smaatræk, som for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
