Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1040
siden det var seks aar. Hun havde forsøgt alle
de doktorer, som fandtes, men ingen havde kunnet
gjøre hende god igjen. »Der er bare en, som kan
det, og det er Grud«, svårede Vis-Knut. »Tror du,
at Gud kan gjøre hende god igjen med mig som
redskab?« lagde han til.
»Jeg tror det«, hulkede konen.
»Saa vil jeg forsøge«, sagde Knut. Han tog
barnet paa armen, lagde det paa en seng og sagde,
de skulde klæde af det. Saa faldt han paa knæ
ved sengen og holdt en bøn, og derpaa begyndte
han at gnide hendes legeme med begge hænder.
Ikke før kom hans ene haand til det syge sted,
før den ligesom groede fast, og hån fik sine ryk
ninger; men han greb fast om haandleddet med
den anden og gned alligevel. Det blev snart stygt
at se paa. Krampetrækningerne sittrede gjennem
hans legeme, hans ansigt fortrak sig af smerte,
sveden haglede ned over ansigtet, og skummet stod
af hans mund, men han arbeidede. Han holdt vist
paa med hende i et par timer, saa sagde han
endelig: »Nu faar du friste at staa paa fødderne!«
Pigen reiste sig og stod virkelig. Moderen satte i
et glædesraab, og barnet sprang i hendes arme.
Vis-Knut stod og tørrede sit ansigt og græd af
glæde. Moderen begyndte at takke og velsigne
Knut. »Tak ikke mig, men tak Vorherre, det er
ham, som har gjort det«, sagde Knut. »Men vær
nu forsigtig og lad hende ikke gaa formeget i det
første. Og saa gjør du vel i at vaske hende i den
vandaare, som gaar vest om huset, et par gange
paa dagen«.
»Der findes ingen vandaare der«, svarede
konen.
»Jo, vest og syd om huset staar der en birk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
