Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1041
og ved den birken ligger der en diger sten, og
under den stenen er vand«.
»Nei, vi har gravet der før«.
»Ja, men ikke dybt nok«.
»Har du været der du da?«
»Nei — men jeg ved det lel«, svarede Knut
og lo polisk.
Da konen lavede sig til hjemreisen, gav hun
Knut et vesteemne. »Du skal have tak for veste
emnet«, svarede Knut, »men du faar tåge ud den
femdaleren først, som ligger i lommen«.
Saa havde konen ganske rigtig forsøgt at
smugle en pengeseddel i lommen138).
Knut blev paa Klaape, til Vis-Knut havde
gjort fra sig arbeidet der; saa fulgtes de sammen
udover. Vis-Knut fortalte, at han længe var bleven
opfordret til at komme udover paa de kanter og
holde opbyggelser; nu kunde han gjøre det med
det samme. Han fortalte, at han havde meget at
staa i med de vakte, Hauges venner. De ophidsede
folket mod ham paa alle maader og sagde, det var
djævelen, som arbeidede gjennem ham; »men det
sagde nu farisæerne om Jesus og«, lagde Vis-Knut
til. »Det er underligt med disse vakte«, sagde
han, »de tror, at ingen bliver salig, medmindre
han er akkurat som de selv. De peger paa den
og paa den og siger, han er et djævelens barn,
naar han ikke hører til deres nok. Jeg synes nu,
en kunde overlade Ghid at dømme, for han er den
eneste, som ser i hjerterne« 139).
Da Knut kom hjem med sin nye underlige
kammerat, med hvem han havde sluttet et inderligt
venskab paa veien, kunde jeg møde ham i tunet
med den glade efterretning, at krisen atter denne
gang var overstaaet for Deodata. Det, hun nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
