Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1054
»Men saa giv mig dog din velsignelse, jeg
har længtet saa efter dig, efter at komme hjem«,
raabte jeg, knælede for ham og bøiede hovedet
mod hans knæ.
»Rør mig ikke, min £øn Hans«, raabte den
gamle. »Naar du omvender dig og kommer
angrende tilbage som den forlorne søn, da staar
mit hus dig aabent; saalænge du æder mask med
svinene, hører du ikke os til. Men vogt dig, vpgt
dig for at kjæmpe mod ham, som vandrer mellem
de syv guld-lysestager, hvis øine er som ildsluer,
og af hvis mund udgaar et tveægget sværd!«
Jeg holdt ikke ud længer; jeg styrtede ud af
arresten, jeg var ikke herre over mig selv. Hele
natten drev jeg paa landeveien og paa mit værelse,
det var umuligt at faa sove. Om morgenen reiste
jeg til sognepresten, fik ham overtalt til at lade sagen
falde og slippe arrestanterne ud mod det løfte, at
de skulde begive sig lige hjem. Saa reiste jeg
sporenstregs til byen igjen, og her er jeg nu. Jeg
er endnu ikke kommet mig. Min fa’rs ord og for
bandelse følger mig overalt«.
»Men du maa jo tænke paa, hvor han staar«,
afbrød jeg, »han er jo en fanatiker«.
»Og alligevel er det mig nu umuligt at tænke
paa at blive prest; jeg vilde ikke kunne faa et
ord frem uden at se hans formanende haand med
jernlænken for mig.«
»Nu, saa bliv hermde for det første. Du kan
vel altid faa noget arbeide paa en skole eller et
kontor, saa meget du kan leve«.
Jeg søgte at bringe hans sind paa andre tanker
ved at fortælle om de Seigneul og Deodata og
hans broder Knut, og han forlod mig noget be
roliget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
