- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
406

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1058
bakke, og stirrede udover fjorden, vuggende sig i
sine sørgmodige tanker.
Som htin sad der og saa paa solglitret i
våndet, hører huii fra en af smaahytterne i nær
heden en underlig musik 143). Hun lyttede. Det
var et gammelt klaver med halvt brustne toner;
men der var en saadan rørende klang i disse toner,
at Deodata fik taarer i øinene. Tonerne sank ned
i hendes syge sjæl, lokkede paa de gamle tilbage
trængte minder, og før hun vidste det, sad hun og
hulkede ude paa bakken. Hvem kunde spille saa
ledes, herude mellem fattigfolk? Det var et spil
ud af saadan maalløs sorg, saadan fortærende liden
skab, at man blev betagen af det. Spillet svulmede
op til vilde spring, til rasende løb og endte i en
hær af disharmonier som en dæmonisk latter.
Deodata blev formelig ræd, men nysgjerrigheden
efter at se denne underlige spillerske fængslede
hende og drog hende nærmere hytten. Før hun
vidste om det, stod hun foran det lave vindu og
saa ind i stuen. Der sad ganske rigtig en ung
kvinde foran et klaver. Hendes dragt var yderst
simpel og uordentlig, kjolen plettet, haaret for
pjusket, ansigtet blegt og magert. Hun saa i det
øieblik bort, saa Deodata kun fik profilet; fingrene
legte famlende over tangenterne uden at frembringe
toner, og læberne aabnede sig en og anden gang,
som’ om hun hviskede noget; men Deodata kunde
ikke høre ord. Pludselig vendte hun ansigtet
og fæstede nogle dybe, brændende øine paa Deodata.
Deodata maatte stirre paa hende igjen, thi var det
ikke?
Kvinden syntes ogsaa at blive greben af en
gjenkjendelse, hun fik ikke sine øine fra skikkelsen
udenfor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free