Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1059
Omsider reiste hun sig fra stolen og kom ud
i døren. ’
»Er det ikke frøken de Seigneul?« sagde hun.
»Er De ogsaa paa disse kanter?« Deodata vilde
spørge, men skikkelsen afbrød hende: »Jo — det
er ret, som De ser, det er prestens Amalie«. Deo
data kunde ikke komme sig af sin forundring.
»Er De ogsaa bleven en af pilegrimmene, som
skal valfarte for at se paa dette underlige djr?«
vedblev Amalie.
»Jeg forstaar Dem ikke«, svårede Deodata
blidt.
»Det er jo bleven mode i Kristiania at vandre
ud for at glo paa prestedatteren, som rømte med
tatergutten«, fortsatte Amalie, — »i alle fald for
de unge herrer«, lagde hun til. »Men kom ind —
eller er frøken, de Seigneul for stolt til at træde
ind i sligt et hus?«
Deodata svarede med at følge hende ind. Der
saa uryddigt ud. Nogle træstole og en seng, det
var det hele bohave, ja og saa klaveret. Det var
en beklemt, indesluttet luft i værelset. »Her er
ikke meget«, sagde Amalie, da Deodata kastede et
hurtigt blik rundt i værelset, » resten kan De finde
hos pantelaaneren«.
Deodata saa usikkert paa hende. »End Deres
mand?« vovede hun endelig at spørge.
»Han« — udbrød Amalie foragtelig, »ham
ved jeg ligesaalidt om som De. Han rømte fra
mig, da han vel havde brugt op, hvad vi havde
med hjemmefra«. Der for en gysning gjennem
Deodata. »De synes, det er forfærdeligt«, fort
satte prestedatteren — »aa — han var vel ikke
værre end alle andre mænd. De morer sig en
stund med sit offer, saa slipper de det ned i elen
digheden«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
