Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1060
»Men hvad lever da De af?« vovede Deodata
at spørge. Prestedatteren lænede hovedet tilbage
og lukkede halvt øinene. En smertelig trækning
fløi over ansigtet. »Han« — svarede hun bare,
med et forsøg til latter. -
»De underviser i pianospil?« vedblev Deodata
uskyldig.
»Jeg?« udbrød Amalie. »Se paa mig, hvor
ledes jeg ser ud. Dette er min sidste. Ser jeg
ud, som jeg kunde komme i de fines sale? Des
uden har jeg ikke taalmodighed at trælle med
sligt«
»Men hvad vil da tilsidst — —«
»Jeg ved, hvad De vil spørge om«, afbrød
prestedatteren med en bitter latter, — »men der
findes vel en ledig plads for mig og — først paa
tugthuset — saa paa kirkegaarden«.
Deodata stirrede forfærdet paa hende — her
var dog en ulykke, grænseløsere end hendes egen.
»De skulde reise hjem til Deres forældre«,
sagde hun med taarer i øinene.
»Hjem? — aldrig !« udbrød Amalie heftig og
gik frem paa gulvet. »Jeg skrev hjem de første
dage og fortalte, at vi var "gifte og havde det godt,
og bad dem sende mig mit klaver hid, som de
ogsaa gjorde. Skulde jeg nu, fornedret som jeg
er, komme krybende og tigge om deres naade —
faa høre fa’rs moralprækener og Basedows 54
regler? — aldrig i evighed! — før sulte — før
dø! —« Hun gik heftig frem og tilbage paa
gulvet. »Jeg vil leve, jeg vil nyde livet !« raabte
hun, »jeg vil ikke kjedes tildøde, plages og pines«.
Hun stansede pludselig foran Deodata. »De, frøken
de Seigneul, De har havt Deres gode i barndommen,
De har faaet lege, De har faaet elske — jeg har
alt mit tilgode !« Hun stod en stund, saa sank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
