- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
437

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1089
Ude var der tændt et stort baal i tunet, som
var omhyggelig skuffet og feiet, og der havde da
næsten halve bygden samlet sig omkring bonde
spillemændene. Dansen gik allerede listig, og
latter og sang lød indimellem. Ildskinnet udover
den blændende hvide sne, de mørke graner, som
stod nærmest, med haaret belagt med snepudder,
der lidt efter lidt begyndte at dryppe af, den kul
sorte baggrund ellers, hvorfra der tittede et og an
det lys — alt tjente til at fremhæve den magiske
virkning. Kristian Fredrik havde snart rystet af
sig alle übehageligheder, han svingede sig lystig
om med bygdens gjenter. Bønderne jublede over
den »gjemeinslige« prinsen, mens gjenterne, skjæl
vende af blygsel, hoppede med saa godt de kunde,
i de franske danse, som nu næsten havde fortrængt
hallingen og springaren. Da fik Kristian Fredrik
pludselig øie paa Karen Bratvold. Hun stod
øverst mellem tilskuerne oppe paa en tømmerhaug
og tilfældigvis saaledes, at virkningen af baalets
gjenskin faldt stærkt paa hendes prægtige skikkelse
og ansigt.
»Død og pine! for en pige!« hørte man prin
sen mumle, medens han ufravendt stirrede paa
hende. Han hviskede nogle ord til sin kammer
herre, og et — to — tre — havde kammerherren
kravlet op tømmerhaugen og dukkede op ved siden
af Karen. »Hans kongelige høihed ønsker en dans
med Dem«, sagde han, bukkende for Karen.
Karen for op ved lyden, saa halv forvirret paa
ham — saa sprang hun pludselig med forfærdelse
i sit ansigt ned af tømmerhaugen i sneen. Kam
merherren samme vei og efter hende. Men Karen
var raskere til bens og mere kjendt. Snart for
svandt hun i mørket, og kammerherren laa saa
lang han var, kravlende i sneen. Som forfulgt af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free