Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1090
onde aander kom hun styrtende ind’ paa Bratvold,
hvor fa’r Torstein var alene hjemme — alle de
andre var og saa paa prinsestasen. Hun styrtede
hen til sin fader, som for at søge beskyttelse hos
ham, lagde hovedet i hans fang og begyndte at
græde.
»Hvad er paa færde?«
»Aa ! Herren har straffet mig, fordi jeg lod
mig forlokke til at se paa denne verdens forfænge
lighed«, sukkede Karen. »Prinsen —«
»Nu — hvad han?«
»Han kom og vilde danse med mig«.
»Hvad svarede du da?«
»Ingen ting — men det gik pludselig op for
mig den store synd, jeg havde begaaet, og jeg
sprang min vei«.
»Der ser du — det var det, jeg sagde dig,
mit barn, — det er ingen ting at rende efter.
Men stel nu kveldsverden istand — her kan du
være tryg«.
Den aften sad Karen og Torstein længere
oppe end sædvanlig, dels fordi de ventede paa de
andre, dels fordi dagens begivenhed havde ført
dem ind paa en gudelig samtale. Klokken blev
10, endnu var ikke Knut og Anne komne. Da
banker det haardt paa døren, og ind kommer en
af de prinselige tjenere i fuldt liberi.
»Er det her, Karen Bratvold bor?« spurgte han.
Karen blev bleg og saa paa sin fa’r. »Ja,
det er her«, svarede Torstein. »Hans kongelige
høihed udbeder sig en samtale med hende straks«,
sagde tjeneren.
»Hvad vil han?« spurgte fa’r Torstein.
»Derom ytrede hans kongelige høihed intet«,
sagde tjeneren atter. »Han sender mig for at led
sage hende«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
