Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1133
endnu af betydenhed. Han sidder oppe i trærne
og sigter paa os, naar vi mindst aner det. En
dag kom en kugle susende midt imellem mig og
kammeraten min. Vi saa os omkring, og endelig
fik Ola øie paa en svenske, som stod og skjød bag
et træ. »Kjære! skyd ikke saa uvorrent da, ser
du ikke her staar folk!« raabte Ola til ham. I det
samme kom en ny kugle og tog Ola ; men da tog
svensken til bens. Der hænder stundom stygge
ting i krigen. Saaledes gik vi en dag patrulje om
natten og kom til en svensk vagt, som var falden
i søvn. Det var en rent ung gut, og han græd
og bad for sig, da vi tog ham. »Aå kjære, låt
mig komma hem til fa’r og mo’r!« Men en af
kammeraterne tog og ståk bajonetten gjennem ham.
Sligt syn glemmer en aldrig. En dag kom vi over
svensken, just som han havde leiret sig i en liden
skogdal og holdt paa at koge sin grød. Vi satte
i et hurra og styrtede os over ham fra høiderne
som høge. Med en forbandelse over den »fans
norbaggen« sprat, han op og afsted var han, men
han fik dog tid til at spænde til grødgryden, før
han reiste. Vi sloges om grøden, som vi øste op
af marken med skeer.
En anden gang var vi oppe paa en berghøide,
og svensken nede i dalen; men afstanden var saa
stor, at kugler ikke kunde naa os. Vi haukede
og hujede til ham og vinkede ham op; han knyttede
næven og sigtede. Majoren gik frem paa berg
hammeren, viste dem sin bagdel og slog paa den ;
han er altid svært til kar, naar der ingen fare er
paafærde. En lang svenske krøb stilt op i et træ;
før vi vidste ordet, smald et skud, og majoren
stupte næsegrus, saa lang han var. Et glædeshyl
og latter reiste sig fra svensken; men vi stod rent
forfærdede; thi majoren rørte sig ikke. Endelig
Kristofer Jangon: Vore bedsteforældre.. Ol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
