- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
487

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1139
det var norske soldater, som affyrede løse patroner
for at tørre geværløbene. »Der kommer de!« ud
brød kongen forfærdet; »af med broen og tilbage«.
Hegermann protesterede forgjæves. Det er altsaa
udfaldet af vor seir; vi har forladt skansen, vi har
ødelagt broen, vi har sænket nogle kanoner, som
ikke kunde komme fort nok over. Og slig en
konge skal vi tjene? Da var det likere at gaa til
svensken ; de har dog faaet en kar til konge. Han
har sendt norske fanger tilbage baade med mad og
klæder, og de kan ikke rose fuldelig, hvor godt
svensken har behandlet dem. Der er mange af
soldaterne og i bygderne her, der tænker som jeg.
Den barmhjertige kugle har endnu ikke kommet.
Folk har faldt rundt om mig, kugler har gaaet
gjennem min hue og uniform; men mig har de
ikke rørt. Kan du forståa det? og alligevel har
de andre mere at leve for end jeg.
Nu maa jeg slutte mit lange brev med en
venlig hilsen til dig, min kjære lærer og ven, og
til hende, du ved. Taknemmeligen
Knut Torsteinson.
Brev fra major von Lutken til hans hustru.
Dyrebare Ambrosia!
Atter har skjæbnens haand svævet truende
over mit hoved for at afklippe mit livs traad ; men
har veget tilbage, dog ikke uden at efterlade øde
læggelsens spor. Den unge er falden istedenfor
den gamle, og hvad der i et hjem presser taknem
lighed og glædes-taarer udaf det himmelvendte øie,
presser i en anden fredens bolig sorgens bitre
graad paa den rynkede kind. Min Ambrosia!
Knut, vor unge, raske ven fra Bratvold, er falden
og har kjøbt ved sin død din husbonds liv. Men
lad mig fortælle dig alting fra først til sidst. Efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free