Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1140
det sidsté slag ved Onstadsund, hvoraf jeg alt har
givet dig beretning, har der været som et slags
vaabenstilstand. Man siger, der drives underhand
linger. Stolende paa dette, tillod jeg en varm dag
en del af min afdeling, mig selv indbefattet, at
bade i et nærliggende vand ; vi laa nemlig i
en skogdal. Som vi ligger demde og plasker og
nyder livets^ forfriskelse i falde drag, hører vi
pludselig nogle kugler suse, og der kommer de
blaa kjoler tilsyne bag trærne paa den anden side.
Uden at vente kommando eller nogen ting, springer
folkene op med lynets fart, griber, hvad der laa
dem nærmest for haanden, somme sin skjorte, andre
sit gevær, og løb gjennem skoven. Jeg var imel
lem dem. I slige stunder tænker man mere paa sit
liv end paa sin værdighed. I farten vrider jeg min
ankel paa en sten og kan kun kummerligen humpe
afsted, svenskerne rykker os nærmere og nærmere
paa livet. Da ser jeg Knut ile forbi; jeg raaber
hans navn; han ser min ynkelige, fortabte tilstand
og mine udstrakte arme, og iiden et øiebliks be
tænkning tåger han mig paa sin kraftige ryg og
iler afsted. Kuglerne susede om os, og kvister og
grene dryssede over os den hele vei. Jeg klamrede
mig til ham, og han sprang. Der ser vi alt vore
første telte, vi er næsten reddede. Da kommer en
kugle susende under min arm, Knut synker plud
selig til marken som en vaad klat jord. Kuglen
havde gjennemboret hans hoved. Hans død var
let og øieblikkelig. Jeg fik ikke tid til lang be
tænkning. Jeg kravlede mig op og humpede afsted
alene, kvælende smerten i min ankel. Kun nogle
faa kugler fulgte os endnu — da vendte svensken.
Vi var reddede; men hvorledes saa vi ud! Vore
kammerater stod og lo af os i teltene ; thi der kom
nogle springende i naturens egen beklædning, alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
