- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
495

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1147
af den gamle frygt malede sig igjen paa hans ansigt.
»Undskyld mig, Deres majestæt«, sagde den
gamle mand, og jeg forglemmer aldrig hans røst —
»De lovede mig høit og hellig, at De skulde tåge
Dem af denne min datter, hvis De nogensinde traf
hende. Nu kommer jeg og kræver Dem i Guds navn
til regnskab for, hvorledes De har opfyldtDeres løfte«.
Kongen blev bleg. »Hvis denne mand har noget
at besvære sig over«, sagde han henvendt til en af
sine kammerherrer, »saa lad ham henvende sig til kon
torerne, her er hverken tid eller sted. Før ham bort!«
To af kammerherrerne tog den gamle mand
og førte ham afsted. Jeg traadte til, og ved at
love dem at føre ham øieblikkelig til byen, slåp
de ham. Den gamle var som fortumlet, sansesløs.
Jeg greb hans arm, og han vaklede viljeløst afsted.
Vi tog veien tilbage igjen, hvor vi havde fortøiet
vor baad. Jeg talte ikke et ord, og han ikke
heller. Pludselig stansede han, han havde opdaget
noget. Der laa en kvindeskikkelse under et træ
med ansigtet begravet i tuen, hulkende. Som et lyn
var den gamle henne hos hende. »Amalie!« raabte
han. Kvindeskikkelsen for op ved lyden som
stukken af en orm og vilde atter gribe flugten; men
den gamle holdt hende fast ved kjolen. »Slip mig!«
raabte hun trodsig og slog paa kjolen med haanden.
»Kom hjem igjen, Amalie! kom hjem!« bad
den gamle, »din moder længes efter dig!«
»Lad hende længes«, svarede Amalie trodsig
og gjorde forsøg paa at le.
»Betænk det liv, du fører !« udbrød den gamle
gjen.
»Ikke et ord om mit liv!« faldt Amalie ind,
og der skjød lyn op i hendes brune øine. »Det
er i alle fald ligesaagodt som dit — det er du,
som er skyld i det«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free