- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
496

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1148
»Jeg?«
»Ja netop du. Hvorfor fik jeg ikke lov at
være som de andre? hvorfor fik ikke jeg lov til
at lege, til at leve, til at elske? hvorfor bandt I
mig paa hænder og fødder med kjedsommelige regler?
hvorfor lærte I mig at hade jer og alt eders ?«
»Hvor kan du tale saa, Amalie, du ved dog,
at mo’r og jeg elsker dig?«
Amalie 10. »Elsker?« gjentog hun — »en
deilig kjærlighed. I slog mig, I sultede mig, I
lod mig fryse og pinte mig med kjedsommelige
lekser. Nu maa jeg tåge alt det tabte ind igjen,
som I har stjaalet fra mig«. Hun sank ned paa
tuen og begyndte pludselig igjen at hulke.
»Kanske det var en misforstaaelse, Amalie — «
sagde faderen ømt, «men det var gjort altsammen
til dit bedste«.
»Saa faar I tåge udfaldet«, sagde Amalie og
forsøgte atter at smile trodsig. »Tror I, jeg vil
hjem til eders barkebrød og poteter? til eders
kjedsommelige bondeselskaber? til at høre moral
ske prækener i kirken og se alles øine bore sig i
mig? Nei, nu har jeg det, som jeg vil. Jeg har
fundet den, jeg elsker, og han elsker mig igjen,
°g jeg vil følge ham til verdens ende«. Hun stod
en stund og saa ud for sig.’ Saa vendte hun sig
pludselig og saa sin fa’r for første gang ind i
øinene. Den gamle, blege, bøiede skikkelse syntes
at røre hende. Hun bøiede sig ned over hans
hænder og kyssede dem; hendes taarer faldt paa
dem. »Vær ikke vred paa mig, fa’r — men nu
har jeg det godt — aa saa godt — jeg ønsker
aldrig at have det anderledes«.
»Men betænk dog din synd for Gud, barn«,
sagde faderen og klappede hendes kind.
Amalie saa op. »Farvel, fa’r!« sagde hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free