- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
503

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1155
en til at være fa’r i kirkebogen, og saa blev De
en morgen tidlig i en liden kurv, varmt og godt
tildækket, hængt op paa dørklinken i hans og hans
fornemme frues hus, og jeg stod paa et hjørne for
at passe paa, at alt gik rigtig til, som aftalen var.
Og hun, stakkar, maatte til at begynde med vask,
og det er tungt arbeide det, frøken, for saa fin en
krop, at staa morgen og kveld i det rindende vand
med vaade fødder og klæder og drage de svære
lågen og dækketøi op og ned. Og saa som hun
græd, da hun skulde skilles fra jer! Hun raabte
gang efter gang, at hun ikke kunde og ikke vilde,
og saa græd hun og saa kyssede hun, og saa lagde
hun Dem til brystet igjen. Men saa kom det over
hende, at De da skulde faa blive en fornem frøken
og slippe at stræve for brød og have det godt alle
eders levedage, og at det bare var egenkjærligt
af hende ikke at ville — og saa fik jeg tåge kur
ven og gaa med den«.
Deodata laa stille som et barn med hovedet
paa sengen, klappede moderens haand imellem og
græd over den. »Stakkels, stakkels mo’r!«
»De kan tro, hun gjorde sig mange ærinder
op til huset for at se Dem og passede paa, naar
barnepigen kjørte Dem ud. Og naar De blev saa
stor, at De sprang og legte med de andre børn,
husker De da ikke en, som altid havde et æble
eller en kage til Dem?«
»Jeg husker hende — ja jeg husker hende «,
hulkede Deodata.
»Saa kom den tid, da Deres fa’r kjøbte gaar
den paa Toten og drog did op. Hun blev rent
ude af sig af sorg, da hun hørte det. Hun var
oppe hos Deres fa’r og sagde ham, at det var ikke
efter aftalen; men han svarede bare koldt, at det
vidste han ikke noget om; vilde hun det, kunde
hun jo gjøre sin fordring gjældende og tåge barnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free