Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3°- KRISTIANIA THEATER.
modne Træk, og at Skuespillerinden var meget, meget for
bevidst. Paa en vis Maade var Fru Hennings langt
uskyldigere, men saa ogsaa kunstigere. Fru Juell kunde i et
Udbrud eller i et roligt Ord, der var »mættet« ligesom en
Farve, nedlægge noget Dybt og Naturligt, der vidnede om
et Talent, som teknisk uddannet havde Muligheder til det
Betydeligste. Og saa endelig Reimers, hvis Tale løber som
en rullende Fos, lidt utydelig i sin Bulder — af Skikkelse
høj, svær og herdebred. Delaunay, der som første Elsker
spiller Rollen paa Théåtre-Français, gaar tre Gange op i
ham. Reimers derimod minder om Dumaine, den bekendte
Boulevardskuespiller. Men naar man har Person til at spille
alle tre Mousquetairer, duer man ikke nær saa godt til
Afskygningerne af de Musset’ske Verdensmænd. Derimod
greb man i Reimers’ Tone hyppigt noget Tilforladeligt, der
virkede velgørende, og Skuespillerens Studenteropdragelse
og Dannelse traadte klædeligt frem i hans uaffekterte
Holdning og jævne Væsen.
Som sagt, Helhedsindtrykket var uheldigt. Og saa
bagefter kom En Søndag paa Amager. Nej, at være rejst
hele den lange Vej fra Kjøbenhavn til Kristiania for at
overvære en Opførelse af En Søndag paa Amager, med hvilket
Stykke man kan kyse et normalt Menneske ind i et Musehul
-— det var næsten tragisk. At høre denne udtjente
Sentimentalitet foredraget paa Amager-Norsk, at se
Kjøben-havneren komme ind — jeg tror, at Skuespilleren, Himlen
forlade ham, søgte at tale med halv dansk Akcent —,
medens man filosoferede over den sejge Livskraft, som det
Uægte i Literaturen besidder, det var en Lidelse, ufattelig
for Enhver, der ikke har oplevet den. Da Fru Juell, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>