Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bressant.
231
kunde netop paa Scenen være denne Skikkelse, saaledes
som Samtiden opfattede den og Forfatterne fremstillede
den. Naar man har set Bressant, véd man hvorledes
Bal-zacs Helte se ud, en de Marsay, en Rastignac, en Lucien
de Rubempré. Han anskueliggør den Type, som ligger
imellem de melankolske unge Mænd fra Trediverne, Anthony
og hans Fæller, og det andet Kejserdømmes elegante
Ræsonnører. De første gruble og lide, sønderrevne af
Misforholdet mellem deres lidenskabelige Sjæle og Samfundets
Kulde — til sligt kendte Bressant ikke. Han var
ingenlunde melankolsk, Livet skulde leves og helst saa lystigt
som muligt, enhver Blomst plukkes, der bød sig frem.
Bressant har spillet en talrig Række af elskværdige
Galninge, hvis Smaasynder tilgives paa Grund af deres
indtagende Ydre. I det sidste Aar han var ved Gymnase,
naaede Kejserdømmets Komedie ham med den yngre Dumas’
Diane de Lys, hvori han spillede den forelskte Maler Paul
Aubry. Hans Fremstilling har intet Mærke sat i
Theater-historien, og det er sandsynligt, at han ikke har opfattet
denne Skikkelse forskelligt fra sine andre Roller. Og dog
indvarsledes med Dumas’ første Stykker en Række
moraliserende Komedier, hvor Elskere og Forstandsmennesker
ræsonnerede ud fra en Samfundsmoral, til hvilken den
gamle Literatur ikke havde kendt. Med Moralen havde
Bressants tidligere Elskerroller intet at skaffe. Han havde
næppe følt sig hjemme i det nye Drama, og det var derfor
en lykkelig Skæbne, der netop nu førte ham til
Théåtre-Français.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
