- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
267

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mounet-sully.

2 67

lød Svaret. »Vel, saa skal De heller aldrig mer komme til
at spille i et af mine Stykker«. Og Augier holdt Ord,
Digteren ærgrede sig dengang en Sygdom paa Halsen og
var aldrig at formaa til at bivaane sit Stykkes Opførelse for
ikke atter at udstaa den samme Sindslidelse.

Man kan begribe, at Mounet-Sully maatte være ganske
uimodtagelig for Raad af Scenens mindre Aander, naar han
saalidet var istand til at rette sig efter Augiers Avtoritet.
Mangfoldige Gange have hans Kammerater givet ham
nyttige Vink, hyppigt har Perrin kaldt ham ind i sit Kabinet
og besvoret ham at tage mindre genialt og mere
menneskeligt paa denne eller hin Rolle — alt forgæves. Mounet-Sully
har altid svaret, at han maatte spille Rollen som han følte
den. Mod dette Svar hjælper intet Ræsonnement. I og for
sig kan Skuespilleren aldrig spille anderledes end han føier.
Ulykken er blot, at Mounet-Sullys Følelsesliv kun
faldet-sammen med meget faa dramatiske Skikkelser.

Han skulde bittert fornemme Livets evige Op og Ned.
Han fik snart efter Nero i Britannicus og havde sikkert
ventet, at Pariserne vilde finde ham svarende til det
gængse Billede af den afsindige Vellystning i Kejserkaaben.
Tværtimod, Publikum blev forbitret paa ham, næsten som
om det fortrød sin første Henrykkelse, og Kritiken var
iskold. Man bebrejdede ham nu, at hans Deklamation
ensformigt brød Verset ved Cæsuren og bredede sig
selvvelbehageligt paa Endestavelsen — Fejl, som han ingensinde
har aflagt, saalidt som han ellers i Aarenes Løb har
forandret sin Kunst. Han har bestandig det samme Ideal for
Øje: et melankolsk og skæbnesvangert Væsen, som Naturen
har bestemt til at gennemgaa alle Lidelser og til aldrig at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free