- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
268

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 64

mounet-sully.

opnaa hin uudsigelige Lykke, som det evigt eftertragter og
undertiden synes at staa ganske nær. For Mounet-Sullys
Skikkelser er der uendeligt langt fra Bægeret til Læben.
Han vil gærne spille de græske Helte, en Orestes, en
Hippolyte , som fra Fødslen ere mærkede af en guddommelig
Skæbne, eller en muhammedansk Troende som Orosmane,
der blindt hengiver sig i Allahs evige Vilje. Og hos de
moderne Helte vil denne Fatalisme blive til en rugende
Melankoli, der ikke forlader Ruy Bias, skønt han er elsket
af en Dronning, og der hænger som Damokles’ Sværdet
over den oprørske Hernanis Hoved.

II.

Mounet-Sully spillede engang i Provinserne, ikke paa
Théåtre-Français, Fabrice i Augiers Eventyrersken. Man
husker maaske, at Fabrice i sidste Akt giver sig tilkende
for sin Fader, som vredes paa ham og behandler ham med
grusom Haan; lidt efter mødes Fabrice med Annibal,
Landsknægten, der ypper Kiv med ham: begge drage halvvejs
Sværdet mod hinanden. Man kan gøre sig en Forestilling
om Mounet-Sully’s Medspillende, Coquelins Forbavselse, da
han i denne Scene pludselig opdager, at Mounet-Sully intet
Sværd har ved Siden; han søger at hviske til ham, at han
skal skaffe sig det fra Kulissen. Mounet-Sully hører det
men rører sig ikke. Endelig efter Tæppets Fald farer
Coquelin over imod ham og spørger ham, hvad dette skal
betyde. »Hvor kan jeg bære Sværd,« svarer Mounet-Sully,
»i den Scene, hvor min Fader fornærmer mig, jeg maatte
jo have dræbt ham, uagtet han var min Fader, hvis jeg
havde været bevæbnet.« Coquelin stod stum overfor denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free