Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
herskabeligt imod den første! Gider ingen ved det
kgl. Teater tænke over sligt?
Fjerde Akt begynder paa det kgl. Teater i
Jeronimus’ Stue. Efter et Par Repliker indtræder
Rosiflengius og giver sin Tjener Besked. Det er
højst usandsynligt, at han vilde tage Tjeneren
med sig i sin Svigerfaders Hjem og dér formane
ham om Versesalget fra de forskellige Skuffer.
Imidlertid gaar dette nogenledes an, da Herre og
Tjener kun veksler faa Ord. Saa følger Historien
med Matrosen. Rosiflengius røber sig og kastes
paa Døren. Philemon siger udtrykkeligt: Fort paa
Døren, og Pernille »spænder ham ud for Rumpen«.
Vi befinder os altsaa dog i en Stue, synes det,
men et Øjeblik efter siger Jeronimus til de
lykkeligt Skibbrudne, til hele sin Familie: Kommer
Børn og lader os gaa ind! Og næppe er de ude
af Scenen, forend Rosiflengius og Gotfred skal staa
paa Teatret. Holberg angiver ikke nogensomhelst
Sceneforandring, og de to kan ikke være i Jeronimus’
Stue. Hvorledes løses nu denne Knude!
Det kgl. Teater hugger den over ligesom
Alexander den Store. Paa engang simpelt og dog
forbløffende. Man lader nemlig Tæppet gaa
ned — midt i Akten — ringer med Klokkespillet
oppe i Kulisserne, changerer fra Stue til Gade og
lader atter Tæppet gaa op for de to Scener, der
ender Akten. Det vilde forbavse Holberg, om
han kunde se sit Stykkes ene Akt delt i to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>