Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holbergs Raahed bringer disse velagtede Borgere,
vende sig til Siden og hviske Uartigheden ind i
Kulisserne, hvor man tør haabe, at intet Medlem
af Personalet opholdt sig i det kritiske Øjeblik.
Lyksaligt det Teater, hvis Chef saaledes vogter
over baade Kunstnernes og Tilskuernes Moral!
Alligevel maa man beklage, at Holberg fødtes inden
Hr. Nellemanns Tid, da Digteren unægteligt Gang
efter Gang synder mod den af ham udarbejdede
Presselov. Faar vi Dyden beskyttet ved den her
i Staden, vil ikke alene Utugten forsvinde som
Nat for Dag, men det kgl. Teaters Skuespillere
behøver aldrig mer rødmende og flove at hviske
Holbergs Uartigheder frem, da Hr. Fallesen vilde
ende i Tugthuset, om han spillede Det lykkelige
Skibbrud. Man tænke sig for Eksempel, at
Holberg i tredje Akt lader optræde En Skøge, der
skal giftes og af den Grund ikke vil standse sin
»Næring« (Repliken er strøget, skønt Rollen
spilles af et Mandfolk). Allerede denne Figur,
om hvis Utugtighed der ikke kan tvistes, fælder
Holberg.
Og hvad vilde det nytte ham, om han paaberaabte
sig det gode Formaal! Philemon, hans
Repræsentant, siger i Begyndelsen af Stykket de
smukke Ord: »I véd, at jeg er forhadt af alle Folk,
alene fordi jeg kalder enhver Ting med sit rette
Navn, fordi min Mund svarer til mit Hjærte,
fordi jeg ikke kan sige, at jeg ærer den, som jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
