Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hemmelig foragter«. Det: at kalde enhver Ting
med sit rette Navn, betegner en Literaturbevægelse,
som til ingen Tid var velset af Magthaverne, og
mod hvilken nu det kgl. Teaters Publikum,
opdraget med Duftvaudeviller og Operaer, værges
som imod en ødelæggende Farsot. Repertoiret
konstrueres henimod det Barnlige og Fantastiske,
og Smagen forlanger dette. Et Bevis foreligger i
de gentagne Opførelser af Scapins Skalkestykker og
Aprilsnarrene for udsolgt Hus. Det er to gamle
udspillede Stykker, som begge i ældre Tid
opførtes for tomme Bænke. Og nu trækker de
Folk til Teatret, som maaske ingensinde før. Af
hele Molières Produktion staar saaledes fast paa
det danske Nationalteaters Repertoire kun Scapin,
der i ingen Henseende kan maale sig med Tartufe, Fruentimmerskolen, Menneskehaderen, Don Juan,
Amfitryon og hvilke man iøvrigt vil nævne af
Molières berømte Skuespil. Allerede Molières Samtid
ringeagtede Scapins Skalkestykker, fordi det, blottet for
poetisk Værd, var løst komponeret over ikke helt
originale, omend vittige Indfald. Og uden at fornærme
Aprilsnarrene tør man maaske sige, at det ikke er den
menneskelige Aands fineste Blomst. Dog Stykket
egner sig for konfirmerede og ukonfirmerede Børn,
og det er Hovedsagen. Kun turde Tidspunktet
nu være kommet, hvor Teatret ophæver den ved
den barnløse Heibergs Gnavenhed trufne
Bestemmelse om Børns Indladelse. Hvorfor skal Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
