Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stilling: »Vi fødes udi Armod« o. s. v. Og Poulsen
spiller derfor Rollen uden Stærkbetoning af denne
den menneskeligste Replik hos Henrik. Der
kommer ingen Baggrund for Vittighederne, ingen Sjæl
i den hele Figur, og Henrik bliver hul,
udvortes, maskeagtig. Ligesom Poulsen ikke har
kunnet frigøre sig for den Phisterske Indflydelse
her, saaledes fandt han overhovedet ikke Mod til
at komme udenfor den Lakaj-Henrik og Scapin-Henrik,
der af Phister var tænkt alene som Intrigant.
Poulsen kunde anlagt sit Spil bredere og
voldsommere, især da han havde sin Nød med det
rent forstandskloge Vid og med Elegancen. Men
han blev inden for de afstukne Grænser. Derfor
formedes Henrik i Henrik og Pernille alt for artig
og balletagtig, og baade Jacob i Erasmus
Montanus og Arv i Jean de France boltrede sig ikke
med oprindelig Bondskhed. Man kan maale
Phisters Indflydelse gennem Henrik i Pernilles
korte Frøkenstand. Phister var morsom i Henriks
Forklædning som den katolske Pater; han havde
let ved at forvende sin Røst, og han skabte uden
Maske en pudsig og salvelsesfuld Munk; Poulsen
vovede end ikke at tage Figuren op til selvstændig
Behandling, forsøgte kun en Kopi af det store
Forbillede, og da Poulsen ingenlunde besidder
Phisters fantasirige Forvandlingstalent, gled Figuren
ham ud af Hænderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
