Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gav Rollen til Stage, som netop formaaede at
fremstille baade den virkelige og den uægte
Elegance. Rollens Komik maa bestaa i det
Misforhold, hvori Personens Forsøg paa Hoftone og
Adelselegance staar til den svære Armod og de
latterlige Paafund, hvormed Fattigdommen skjules.
Men om Tragik kan der ikke blive Tale. I samme
Øjeblik som Don Ranudo og Donna Olympia
bliver medynkvækkende og rørende, forvandles
Komedien næsten til Tragedie: i deres sindssyge
Selvpineri kunde Don Ranudo og hans Hustru
helt forjage Latteren, i hvert Fald under en
aandfuld og gennemført scenisk Fortolkning. Men
naturligt vilde et saadant Spil ikke blive og ikke
overensstemmende med Holbergs egen Vilje. I
den Fortale, der indleder den retmæssige danske
Udgave af 1745 og som underskreves af Berling,
men sikkert skreves af Holberg selv, hedder det:
Komedien synes ellers at være skreven for at sættes
imod Molières Borgerlige Ædelmand, saa at den heller er
en Parodi end en Imitation af samme bekendte franske
Komedie.
Saa let slipper Holberg ikke udenom en Anklage
for Efterligning af Den adelsgale Borger i Don
Ranudos Opløsning (ligesom af Tartufe i
Retsbetjentscenen), men afgørende i denne Sammenhæng
bliver det, naar Holberg bruger Ordet Parodi.
Hvis Stykkets Hovedfigurer skulde opfattes alvorligere
end den adelsgale Borger, vilde han vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
