- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
20

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Den augsburgske Konfession

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20 Indled iling.
forsamlingen i Trient. Det beroede saaledes paa en Fejltagelse, naar man
i Konkordlebogen mente at have udgivet Konfessionen efter disse Haandstrifter,
som dengang endnu skulde findes i Rigsarchiuet i Mainz, Imidlertid er
dette dog ikke nogen Grund til at opgive den i Konkordiebogen foreliggende
Tezt og se sig om efter en anden; ere end de oprindelige Haandstrifter for
svundne, saa mangler det dog ikke paa andre gamle Haandstrifter, som give
hin i Kirken almindelig vedtagne Text godt Vidnesbyrd.
Ligesom Konfessionen er den evangelist-lutherske Kirkes fsrste offentlige
Fcellesbekjendelfe, saaledes har den ogsaa altid vceret anerkjendt som det
ypperste og fornemste af alle dens fcerlige Bekendelsesskrifter. Luther blev
ikke trcet af at rofe og prife denne „stjsnne" og „herlige" Bekjendelse. „Der
er", strev han, kort efterat Konfessionen var bleven fremlagt paa Rigsdagen,
til sin Ven Jonas, „steet og udrettet nok paa denne Rigsdag; thi og
dette er det Stsrste - Christus er bleven prcediket ved en offentlig og herlig
Bekjendelse og bleven bekjendt dem lige i deres Ansigt, saa de ikke stulle kunne
rose sig af, at vi have taget Flugten eller fordulgt vor Tro. Det gjsr mig
kun ondt, at jeg ikke var tilstede ved denne stjsnne Bekjendelse". Og til en
anden Ven strev han paa samme Tid- „Mig glceder det saare, at jeg har
oplevet denne Time, da Christus ved saadanne Bekjendere i saa stor en For
samling offentlig er bleven prcediket i en aldeles dejlig Bekjendelse. Opfyldt
er hint Ord: Jeg talte om dine Vidnesbyrd for Konger; opfyldt stal ogsaa
dette vorde: Jeg stal ikke bestjcemmes. Thi saa siger han, som ikke lyver:
Hvo der bekjender mig for Menneskene, ham vil og jeg bekjende for min
Fader, som er i Himlene". Ligesaa strider han til sine Venner i Augsburg:
„I have givet Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er, Kejseren
en fuldkommen Lydighed, Gud en Bekjendelses fuldkomne Offer, som stal
trcenge igjennem til alle Kongernes og Fyrsternes Gaarde, herskende midt
iblandt sine Fiender og med sin Lyd uogaaende over al Jorden, saa de, som
ikke ville tro, stulle vcere uden Undskyldning". Og saa kjcer Konfessionen
saaledes var Luther, ligesaa dyrebar har den ogsaa gjennem de fslgende Tider
vceret alle dem, der kom ham ihu som en Vejleder, der havde forkyndt
dem Guds Ord (Hebr. 13, 7). Overalt i Verden, hvor en evangelist-luthersk
Menighed har vceret at finde, har ogsaa den augsburgste Konfession vceret dens
„Ajesten", det Banner, hvorom den samlede sig; den er i Ordets fulde Betyd
ning den lutherske Kirkes almindelige Bekjendelse. Ligesiden Reformationens
Indforelse i vort Land har den saaledes ogsaa vceret vor Kirkes Bekjendelse,
efterat den allerede i Aaret 1533 var bleven oversat paa Dansk af en af Luthers
og Melanchthons Difciple, Isrgen lenfen Sadolin, Et Vidnes
byrd om Konfessionens store Anseelse i den evangelist-lutherske Kirke er navnlig
ogsaa den Kjendsgjerning, at den overalt krcever denne Bekjendelse anerkjendt
og vedtagen af Enhver, fom vil tale i dens Navn, af Enhver, hvem den
stal overdrage det Embede, at forkynde Ordet og forvalte Sakramenterne i
dens Tjeneste. Denne Skik, at forpligte Kirkens Lcerere paa den augsburgste
Konfession, er ncesten ligesaa gammel, som selve Konfessionen; allerede i
Aaret 1533 bestemte det theologiste Fakultet i Wittenberg med Luther selv
i Spidsen, at Enhver, hvem det skulde meddele „offentligt Vidnesbyrd",
maatte bekjende sig til den rene evangeliske Lcere, saadcin, som den inde
holdtes i de tre almindelige Bekjendelser og den augsburgste Konfession, og
love at ville holde fast derved og overensstemmende dermed forvalte sit Em
bede i Kirken,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free