Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Den augsburgske Konfessions Apologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ten llugsburgsie Konfessions Apologi, 21
Paa Rigsdagen i Augsburg gjorde Konfessionens Oplosning et dybt og
i det Hele gunstigt Indtryk. Af dem, fom hidtil havde ucrret Reformationens
erklcerede Modstandere, var der ikke faa, som derved bleve overviste om den
evangeliske Lceres Sandhed eller ialfald nsdte til at indrsmme, at de Evan
geliske i mange Stykker havde Retten paa fin Side. De katholste Rigsstcender
gave derfor ogsaa Kejseren det Rand, at han skulde lade den fremlagte Be
kendelse prsve af forstandige, redelige og upartiske Mcend, og saa antage,
hvad der maatte findes stemmende med Guds Ord og Kirkens Loere, og af
Guds Ord gjendrive, hvad dermed ikke maatte stemme overens. De romerske
Theologers og navnlig de pavelige Legaters Roenker bevirkede imidlertid, at
Kejseren istedetfor at fslge dette forstandige Rand besluttede ikke at indlade sig
i videre Forhandlinger med de Evangeliske, men lade udarbejde en Gjendri
velse af Konfessionen og derpaa afgjsre Sagen efter eget Godttytke. Udar
bejdelsen af et slllldant Gjendrivelsesstrift blev overdragen tyve romerske Theo
loger, blandt hvilke Reformationens heftigste Modstandere, Johan Eck,
Johan Faber og Cochlceus, vare de mest fremragende. Tet varede
lcenge, forend de bleve fcrrdige; deres fsrste Udkast stal have vceret saa siet,
at Kejseren i Vrede sonderrev det med egen Haand. Forst den 3dje August
kunde den saakaldte „Konfutation" blive forelagt Rigsdagen, idet den ligesom
Konfessionen blev oplceft for samtlige Stcrnder, ledsaget af den Erklcering fra
Kejferen, at han, saaftemt de Evangeliske nu mod Forventning ikke skulde
ville afstlln fra fine Vildfarelser, maatte „fom Kirkens sverste Vcerge og For
fvarer" gribe til andre Forholdsregler. Uagtet de Evangeliskes Begjcering
om at faa en Afskrift af Konfutationen blev afslaaet, troede de dog ikke at
burde tie til de mange falske Beskyldninger, som her vare gjorte mod deres
Tro og Lcere, og det blev saaledes overdraget Melanchthon i Forening
med nogle andre Theologer at forfatte en „Apologi" (Forsvarsskrift) for
den augsburgste Konfession, som den 22de September paa Rigsdagen blev
overrakt Kejseren, men ikke af ham modtagen. Efterat han ved Rigsdagens
endelige Slutning i November havde gjentaget fin Paastand om Konfessionens
Gjendrivelse ved Konfutationen og af de Evangeliske forlangt übetinget Un
derkastelse under den romerske Kirke, fandt man det nsdvendigt at lade denne
Apologi blive offentlig bekjendt. Den blev derfor af Melanchthon paany
gjennemseet og ikke übetydelig omarbejdet og udvidet, og i denne sin nye
Skikkelse blev den saa udgiven i Trykken i April 1531. Ogsaa den udkom
ligesom Konfessionen i en dobbelt Text; den var nemlig af Melanchthon
skreven paa Latin og derpaa under hans Medvirkning af luftus Jonas
frit overfat eller rettere felvstcendig bearbejdet paa Tyst.
Hvad Stoffets Ordning angaar, folger Apologien heltigjennem Konfes
sionen, idet den dog med stadigt Henblik til Konfutationen ganste kort bersrer
de Artikler, som ingen Modsigelse havde fundet, men faa meget udfsrligere
forklarer og begrunder de af Modstanderne forkastede. De Punkter, fom man
her saaledes finder tagne under fornyet Behandling, ere: 1) Arvesynden, 2)
Retfærdiggørelsen, 3) Kjcerligheden og Lovens Opfyldelse, 4) Kirken, 5)
Boden, 6) Skristemaalet og Fyldestgjorelsen, 7) Sakramenternes Tal og
Brug, «) de menneskelige Overleveringer i Kirken, 9) Helgeners Paakaldelse,
10) begge Skikkelser i Herrens Nadverd, 11) l2) Mes
sen, 13) Munkelsfterne og 14) den kirkelige Magt.
Apologiens kirkelige Betydning er given i og med det Forhold, hvori
2. Den llugsbnrgsse Konfessions Apologi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
