Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Den augsburgske Konfessions Apologi - 3. De schmalkaldiske Artikler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Indledning.
den staar til den augsburgske Konfession, som i den er „ikke alene efter For
nodenhed forklaret og omvcernet, men ogsaa stadfæstet ved klare, uimodsigelige
Vidnesbyrd af den hellige Skrift"). Uagtet den oprindelig fremtraadte
som et rent Pnvatstrift af Melanchthon. varede det dog ikke lcenqe
forend den opnaaede symbolsk Anseelse indenfor den evangelist-lutherske
Kirke. Allerede i Aaret 1532 blev den af de evangeliske Stcender ved
Siden af Konfessionen offentlig fremlagt som en Bekjendelse af deres
christellge Tro, og 1537 blev den derpaa i Schmalkalden tilligemed Konfes
sionen understreven af de der forsamlede evangeliske Theologer
Ogsaa i Apologien foretog Melanchthon i sine senere Udgaver af
skriftet mangfoldige, tildels betydelige Forandringer. I Konkordiebogen er
den derfor bleven optagen efter den fsrste Udgave fra 1531
3. De schmalkaldiste Artikler.
.,« De Evangeliske havde ofte begjceret en fri christelig Kirkeforsamling, paa
hvilken Striden mellem dem og de Paveligsindede kunde blive afgjort efter
Guds rene Ord, Paverne havde lrenge vist sig utilbojelige til at gaa ind
paa dette Forlangende af Frygt for, at Kirkeforfamlingen skulde gaa dem
imod, og deres Magt derved kncekkes eller lide Afbrcek, Endelig gav dog den
fjerde af de Paver, som regjerede efter Reformationens Begyndelse, Paul
den Tredje (1534—1549), forfaavidt efter, som han i Aaret 1536 udskrev
en almindelig Kirkeforsamling, der skulde holdes i Mantua det folgcnde Aar.
Til denne Kirkeforsamling lod han da ogsaa de Evangeliske indbyde. Disse
vare vistnok forud overtydede om, at den af Paven udskrevne Kirkeforsamling
om den kom i Stand, ikke vilde fore til Maalet, da den ikte vilde blive fri’
og der paa den ikte vilde blive dsmt efter Guds Ord; de fslte heller ikke
nu lcenger nogen Trang til en Kirkeforsamling overhovedet, da de havde faaet
frit Raaderum til at forkynde Evangeliet og til at indrette sine kirkelige For
hold efter famme. Alligevel vilde de holde sig beredte til, hvis det gjaldt,
ogsaa nu at aflregge et Vidnesbyrd, ligesom de i 1530 havde gjort i Augs
burg. Den da regjerende Kurfyrste af Sachsen, Johan Frederik den
HsMvdige (1532—47, f 1554), befalede derfor Luther i December
1536 „at opstille og sammenstille de Evangeliskes Lcrre i visse Artikler, forat
man, om der skulde blive Noget af Sagen, kunde vide, hvori og hvorvidt
de kunde eller vilde give efter for Papisterne, og ved hvilke Artikler de tcenkte
slutteligen at blive staaende og holde fast"’). At Kurfyrsten ikke lod sig
noie med den augsburgske Konfession, men fordrede en ny, sceregen Be
kendelse, havde sin Grund deri, at hin Bekjendelse var bleven affattet i
den Hensigt at vise, at de Evangeliske ikke vare afvegne fra den almindelige
Kirkes Tro, og derfor ogsaa var meget mild i sin Tone, medens den nye
Bekjendelse skulde have det ovenfor ncevnte Formaal og saaledes maatte
holdes i en skarpere og mere afgjort Tone. Derfor var det vel ogsaa, at
Kurfyrsten ikke henvendte sig til Melanchthon, men til Luther. Denne
skilte sig straks ved det ham overdragne Hverv og oversendte de af ham
udarbejdede Artikler, efterat han havde forelagt Amsdorf, Agricola og
Splllatin dem til Provelse, og disse havde billiget dem. i Begyndelsen af
Januar 1537 til Kurfyrsten. Paa dennes Befaling tog Spa latin, der
var hans Hofprest, dem med til den Forsamling, som de evangeliske Stcrnder,
’) Konkordieform. Gr. Forkl. Indl. 5.
") Luthers Fortale til de schnmlf. Art. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
