Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 4. Luthers lille og store Katechismus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Luthers lille og store Katechismus.
Idet Luther begynder med de ti Bud og saa lader Troen folge, giver han
desforuden tilkjende, at han holder for, at den Christne og i Særdeleshed
Bsrnene formedelst den i dem boende Fordcervelse trcenge til idelig gjennem
Loven at blive tugtede til Christus, og at denne Brug af Loven er den for
nemste og vigtigste, Forsvrigt har Luther behandlet de ti Buds gammel
testamentlige Bogstav med nytestamentlig Frihed. At Slutningen af Fadervor:
„Thi Riget er dit" o. s. v, mangler i begge Katechismer, har sin Gruud
deri, at den vesterlandske Kirke fra Arilds Tid af ikke havde havt denne Slut
ning i Fadervor, og at Luther i Alt, hvad der ikke angik den rene Lcere og
Sjcelens Salighed, holdt sig til det Vedtagne for ikke at volde Folket Anstod.
Hvad Hovedstykket om Daaben angaar, saa finder Luther det Gudsord,
hvorved dette Sakrament er indstiftet, og i Forening med hvilket Vandet
bliver til Daab, ikke i noget mundtlig overleveret Kirkeord, men i et Skrift
ord, Herrens Befaling i Matth, 28, 19. Ligefaa henter han i Hovedstykket
om Nadverden dette Sakraments Indstiftelsesord ikke fra nogen mundtlig Over
levering, men fra den hellige Skrift, fra Matth. 26, 26 f. Mark. 14, 22 f.
Luk. 22, 19 f. og 1 Kor. 11, 23 f.
Den store Katechismus blev allerede i 1529 to Gange oversat paa Latin,
fsrst, straks efterat den var udkommen, af Joh. Lonicer og lidt senere
tilligemed Brenz’s to Katechismer af Vincentius Opfopsus. Denne
sidste Oversættelse, som oftere blev aftrykt og i 1544 udkom i en omarbejdet
og meget forbedret Skikkelse, blev optagen i Konkordiebogen, dog med
mange Forandringer fra Nikolaus Selneckers Haand. Ogsaa den lille
Katechismus blev allerede i 1529 to Gange overfat paa Latin, en Gang
af en Unsevnt og derefter, med Luthers Vidende rg Samtykke, af Johan
Sau er mann, Kanonikus i Breslau; denne sidste Oversættelse blev med
nogle Forandringer optagen i Konkordiebogen. Desforuden blev den lille
Katechismus ogfaa oversat paa Grcrst, i nogle ssterlandste Sprog, i for
skjellige tyske Dialekter og i ncesten alle levende Sprog. Paa Dansk over
sattes den fsrst (temmelig frit) af Isrgen Jensen Sadolin (1532) og
derefter to Gange af Pet. Palladius, i „Den lille Danske Catechismus"
o. s. v. (1537) og i „Enchiridion, en Haandbog for Sogneprester"
o. s. v. (1538). Oversættelsen i „Den lille Danske Catechismus" er gjort
efter en latinsk Oversættelse, for hvilken maaste den allerfsrste Udgave af
Luthers Katechisme har ligget til Grund.
De to Katechismers Ypperlighed og deres Forfatters store Navn bevir
kede, at de snart vandt Anerkjendelse og kom i Brug saagodtsom overalt,
hvor man bekjendte sig til den augsburgste Konfession. I Erkjendelsen af
deres Vigtighed for Lcere og Liv bleve de derefter optagne i de ovenf. S.
25 omtalte Korpora «toctriiiN" og tilsidst i Konkordiebogen. Herved faa
velfom ogfaa ved Konkordieformelens udtrykkelige Anerkjendelfe af dem fik
de fymbolst Anseelse i den lutherske Kirke. I den danske og norske Kirke har
dog kun Luthers lille Katechisme opnaaet en saadan Anseelse.
I de omtalte „Oorxorg. Hoetrinse" stillede man de to Katechismer umid
delbart efter de tre almindelige Bekjendelfer, idet man tog Henfyn til den
Tidsfolge, hvori de enkelte fymbolsie Skrifter vare blevne affattede. I Kon
kordiebogen derimod satte man dem efter de fchmalkaldiste Artikler, fordi man
i en offentlig, i Kirkens Navn istandbragt Sammenstilling af Symbolerne
vilde give de offentlige, i Kirkens Navn forfattede Forrangen. Den lille
Katechismus satte man derhos foran den store, formodentlig fordi den var
langt mere udbredt og nsd en stsrre Anfeelfe, end denne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
