Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 4. Luthers lille og store Katechismus - 5. Konkordieformelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Indledning.
De to lutherske Katechismers Betydning bestaar deri, at de ere en uover
træffelig „Lcegmands-Bibel, hvori alt det er kortelig sammenfattet, som i
den hellige Skrift er udforlig omhandlet, og som et Christenmenneste har
behov at vide til sin Salighed"). Begges og iscer den lilles Ipperlighed
er til alle Tider bleven bevidnet lydel.ig og i de stcerkeste Udtryk af den
evangeliske Sandheds Venner. Saaledes siger f. Ex. luftus Jonas om
den lille Katechisme: „Katechismcn er kun en liden Bog, som man kan
kjsbe for seks Skilling, men seks Tnsinde Verdener vilde ikke formåa at be
tale den. Jeg tror for vist, at den Hellig-Aand har indgivet den salige
Luther den ". Bugenh a gen bar den bestandig hos sig og tiltalte dem, som
han skulde indvie til Presteembedet, haardt, naar han mcerkede, at de ikke
agtede den. Fyrst Georg af Anhalt bevidnede, at i denne lille Bibel
eller Lagmands-Bibel alle profetiske og apostoliske Lcerdommes Kjerne var
paa det Korteste sammenfattet. Mathefius, Forfatteren af de bekjendte
Prcedikener over Luthers Liv, siger: „Om Dr. Luther i sit Liv ellers ikke
havde stiftet eller udrettet noget andet Godt, end at han havde bragt de to
Katechismer ind i Husene, i Skolen og paa Prædikestolen, faa kunde dog hele
Verden ikke tilstrekkelig takke eller betale ham herfor". En af vor Tids storste
Historieskrivere siger meget smukt om den lilleKatechismus - „Den Katechis
mus, som Luther udgav i 1529, og om hvilken han siger, at han bad den
selv, saa gammel en Doktor han end var, er ligesaa barnlig, som dybsindig,
ligesaa fattelig, fom uudgrundelig, simpel og ophojet. Salig den, som ncerer
sin Sjcel med den, som holder fast ved den!" Og endog de, som ikke fulgte
Luther, have oftere erkjendt dette. Da den lille Katechlsme uden hans Navn
blev bekjendt i Venedig, udraabte en romerst-katholst Theolog: „Salige ere de
Hcender, fom have skrevet denne hellige Bog!"
5. Konkordieformelen.
Konkordieformelen er fremkaldt ved de Stridigheder mellem lutherske
Theologer indbyrdes angaaende enkelte Stykker af Lceren, fom begyndte kort
efter Luthers Dod (1546) og fortfattes i et Tidsrum af omtrent 30 Aar.
Forbud paa disse Stridigheder msde vi vistnok allerede tidligere; men
for Alvor brod dog Striden fsrst los i Anledning af det saakaldte „Interim".
I Aaret 1547 gjorde Kejseren, Karl den Femte, Alvor asi hvad han
allerede ofte havde truet med, at anvende Magt mod de protestantiske Fyrster
for at tvinge dem til at give efter. Han havde et Par Aar forud faaet
Fred med Frankrige og fine andre Fiender og beredte sig nn til at slaa et
afgjorende Slag i Tyskland. Til den Ende ssgte han at sikre sig Forbunds
fæller ogsaa blandt de tyste Fyrster, og navnlig vandt han saaledes Hertug
Moriz af Sachsen, som rigtignok selv var Protestant, men dog af poli
tiske Grunde sluttede sig til Kejseren. Krigen („den schmalkaldiste Krig") var
snart afgjort. Kurfyrst Johan Fredrik af Sachsen blev stagen og
fangen ved Muhlberg (Februar 1547); Kurvcerdigheden tilligemed en Del
af hans Lande blev tagen fra ham og given til Moriz. Ingen af de andre
protestantiske Fyrster tcenkte lamger paa Modstand; Landgrev Filip af
Hessen, som ved Siden af Kurfyrst Johan Fredrik stod i Spidsen for Prote
stanternes Forbund, underkastede sig uden Sværdslag og overgav sig til Kej
serens Rande. Det var nu ncermest Kejserens Tanke at tvinge Protestanterne
til at give Msde ved den Kirkeforsllmling, som Paven i Slutningen af 1545
l) Konkordieform. Kort Begr, Indl. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
