- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
47

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale til den christelige Konkordiebog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47
Fortale til den christelige Konkordiebog.
og Meningen af hine Udtryk bevislig er en ganske anden. Derfor ville vi
herved have offentlig erklceret og bevidnet, at vor Mening hverken dengang
eller nu har vceret at besmykke, tilslsre eller som overensstemmende med den
evangeliske Sandhed stadfceste nogen falsi eller uren Lcere, som derunder maatte
kunne skjules, saasom vi aldrig have taget den anden Udgave i nogen Me
ning, som er den forste, overrakte augsburgsie Konfession imod, ej heller have
villet forkaste eller fordomme andre nyttige Skrifter af Hr. Filip Melanchthon
ligefaalidt fom Brenz’s, Urbanus Rhegius’s, og Andres
Skrifter, forfaavidt de stemme overens med den Troesregel, fom i Konkordie
bogen er indeholdt,
17. Skjsnt nogle Theologer, ligefom og Luther felv, under Forhandlin
gerne om den hellige Nadverd mod sin Vilje bleve af Modstanderne dragne
ind i Striden om begge Naturers perfonlige Forening i Chriftus, faa erklcere
dog vore Theologer, fom Konkordiebogen og den deri indeholdte Troesregel
vifer, at det er vor og denne Bogs bestandige Mening, nåar der handles om
Herrens Nadverd, at de Christne ikke stulle henvises til nogen anden end
denne ene Grundvold, nemlig de Ord, hvormed Chriftus har indstiftet sit
Testament, han, fom er almcegtig og fanddru og derfor ogfaa formaar at give,
hvad han har anordnet og i sit Ord forjettet, og da de uden at lade fig
anfegte blive fast ved denne Grundvold, agte de Me at tviste om andre Grunde,
men holde sig i enfoldig Tro til Christi enfoldige Ord, hvilket bande er det
Sikreste og for Lcegfolk ogfaa opbyggeligt, da disfe ikke fatte deslige Tvistemaal.
Men nåar Modstanderne angribe denne vor enfoldige Tro og Forstaaelfe as
Christi Indstiftelsesord og stjcelde den ud for Vantro, nåar de forekaste os, at
den strider mod vor christelige Troes Artikler, fornemmelig dem om Guds
Ssns Manddomsannammelse, Himmelfart og Scede ved Guds Almagts og
Majestcets hsjre Haand, faa sial det ved en samvittighedsfuld Udlcrggelfe af
vor christelige Troes Artikler blive godtgjort og bevist, at hin vor enfoldige,
ligefremme Forstaaelfe af Christi Ord ilke staar i Strid med disfe Artikler.
18. Hvad de Udtryk og Talemaader angaar, fom i Konkordiebogen ere
brugte om den menneskelige Naturs Majestcet i Christi Perfon, i hvilken den
er fat og ophsjet ved Guds hsjre Haand, da erklcere vore Theologer
for ogfaa i dette Stykke at undgaa al Misforstaaelfe og Forargelse, som
kunde rejse sig deraf, at Ordet „abstrakt" ilke af Skole- og Kirkelcererne er
blevet brugt i famme Mening med klare og bestemte Ord, at den ncevnte
guddommelige Majestcet ilke er at tillcegge Christi menneskelige Natur udenfor
den perfonlige Forening, at heller ikke indenfor den perfonlige Forening Christi
Menneskenatur har samme i og for sig eller, som Theologerne sige, essenti
elt, formelt, habituelt, subjektivt, isaafald nemlig, hvis faa blev lcrrt,
vilde den guddommelige og menneskelige Natur med sammes Egenskaber blive
fammenblandede og den menneskelige Natur i Vcesen og Egenskaber blive
gjort lig den guddommelige og saaledes fornegtet, men at den har samme,
som de gamle Kirkelcerere have talt, paa Grund og i Kraft af den perfonlige
Forening, hvilket er en uudgrundelig Hemmelighed,
19. Hvad derncest angaar den Fordsmmelse og Forkastelse af falst og uren
l) Joh an Brenz, den wurtembergfle Kirkes Reformator, fsdt 1494, Prest i Hall
i Schwaben og senere i Stuttgart, dsd 1570, Urbanus Rhegiu s (Konig) fra
Schwaben, Prest i Augsbnrg, sra 1530 af Hofprcedikcmt i Luneburg og Super
intendent i Celle, dsd 1541, Johan Bugenhagen, fsdt 1485 i Pommern
(?arQ6raQNB), Prest i Wittenberg, dsd 1558, navnlig bekjendt som Ordner llf
Kirkevcesenet paa forskjellige Steder, bl, A. ogsaa i Danmark og Norge,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free