Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale til Kejser Karl den 5te - 1ste Del. De fornemste Troesartikler - Den første Artikel. Om Gud - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 6 Den augsburgste Konfession. Art. 1.
6. I det Tilfcelde altsaa, at Uenighederne om Religionsanliggendet mel
lem os og det andet Parti ikke skulde blive bilagte i Mindelighed og
Kjcerlighed, saa tilbyde vi os herved til Overstod i al Underdanighed for
Eders kejs. Maj. at ville fremmode og tale vor Sag paa en saadan almin
delig fri, christelig Kirkeforsamling, om hvis Sammenkaldelse paa alle de
Rigsdage, som under Eders kejs. Maj.s Regjering ere afholdte i Riget,
Kurfyrster, Fyrster og Stcender altid have endrcegtig forhandlet og enstem
mig andraget. Til en saadan almindelig Kirkeforsamling saavelsom til Eders
kejserlige Majestcet have vi ogsaa i denne store og hojvigtige Sag allerede
tilforn paa tilbsrlig Maade og i retslig Form appelleret, og denne Appella
tion til Eders kejs. Maj. og en Kirkeforsamling holde vi fremdeles fast ved,
idet det hverken ved denne eller nogen fremtidig Forhandling er vor Agt eller
staar i vor Magt at frafalde den, medmindre Tvistighederne i Overesstem
melse med Eders kejs. Maj.s sidste Udskrivning kunde blive i Mindelighed og
Kjcerlighed bilagte og bragte til christelig Enighed, hvorom vi ogsaa her offent
lig og hsjtidelig afgive vor Erklcering.
Den fsrste Artikel.
Om Gud.
1. Vore Menigheder lcere enstemmig, at den niccenste Kirkesorsamlings
Bestemmelse om det guddommelige Vcesens Enhed og de tre Personer er
sand og maa troes uden nogen Tvivl, at der nemlig er eet guddommeligt
Voesen, som baade kaldes og er Gud, evig, ulegemlig, udelelig, af uendelig
Magt, Visdom og Godhed, alle Tings, de synliges og de usynliges, Skaber
og Opholder, og at der dog er tre Personer af samme Vcesen og Magt
og lige evige, Fader, Ssn og Hellig-Aand. Og Ordet „ Person’’ bruge
de i samme Betydning, hvori de kirkelige Skribenter have brugt det i
denne Sag, nemlig saaledes, at det betegner ikke en Del af eller en Egen
skab ved noget Andet, men hvad der bestaar for fig selv.
2. De fordommes alle Kjcettcrier, som ere opkomne mod denne Ar
tikel, saasom Manichceerne, der antoge to Grundvcesener, et godt og et ondt
ligesaa Valentinianerne, Arianerne, Eunomianerne, Mahomedanerne^)
’) Efter den tyste Text: „Troens og Lcerens Artikler."
Om Betydningen af dette Udtryk fe Fortalen til den chrlst.Konkord,ebog S. 47f.
2) Manichceerne, der frcmstode i Persien i detBdje Aarhundrede e. Chr. og have
sit Navn af Sektens Stifter Mani, sammenblandede Christendommen med persisk
Hedenstab. Valentinianerne, der have sit Navn af Wgypteren Valentin
(i det 2det Aarh.), vare den vigtigste af de saakaldte gnostiske Sekter, som sam
menblandede Christendommen med grcrste Filosofers Anskuelser og osterlandfle
Folkestags Religionsloerdomme; de lcerte, at den synlige Verden var skabt og
Moseloven given ikke af Gud, men af et underordnet Vcrsen, og negtede Christi
sande Guddom, idet de kun antoge, at Mennesket Jesus fra sin Daab af indtil
sin Lidelse var forenet med en fra den hsjeste Gud udstrsmmet Aand.
Arianerne, et kjcetterst Parti, der var stiftet af Arms, Prest i Alexcmdiien i
(Iste Del.)
De fsrncmste Trsesartiller.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
