Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Den cmgsburgste Konfession. Art. 17. 18,
og i disse anordnede Forholde sve Kjcerlighed. Derfor paaligger det
nodvendigvis de Christne at adlyde øvrigheden og Lovene, undtagen naar
de byde, hvad Synd er, thi da skulle de adlyde Gud mere end Menneskene.
Np. Gjern. 5, 29.
Den syttende Artikel.
1. Ligeledes lcere de, at Christus ved Verdens Ende skal komme
synlig igjen for at holde Dom og stal opvcekke alle Dode, give de Fromme
og Udvalgte evigt Liv og evindelig Glcrde, men fordomme de ugudelige
Mennesker og Djcevlene til at pines uden Ende.
2. De fordomme Gjendoberne, som mene, at der stal vcrre en Ende
paa de fordsmte Menneskers og Djcevlenes Straf.
3. De fordomme ogsaa Andre, som nu udsprede jsdiste Meninger, at de
Fromme stulle for de Dsdes Opstandelse faa Herredommer over Verden,
efterat de Ugudelige allevegne ere undertryktes.
Den attende Artikel.
Om den frie Vilje.
1. Om den frie Vilje lcere de, at den menneskelige Vilje har nogen
Frihed til at bringe det til borgerlig Retfærdigheds og vcelge mellem Ting.
som ere Fornuften underlagte. Derimod har den ikke Kraft til uden den
Hellig-Aand at bringe det til Retfærdighed for Gud eller den aandelige
Retfærdigheds, eftersom det naturlige Menneske ikke fatter de Ting, som
hore Guds Aand til Kor. 2. men denne Retfærdighed frembringes
i Hjerterne, naar den Hellig-Aand annammes ved Ordet. Dette siger
Augustin med de samme Ord i den 3dje Bog af „Vi til
staa, at alle Mennesker have en fri Vilje og et fornuftigt Omdomme, dog
ikke faaledes, at de derved ere istand til uden Guds Hjcelp enten at be
gynde eller ialfald fuldendes Noget i de Ting, som angaa Gud, men
kun i det ncervcerende Livs Gjerninger, de onde saavelsom de gode. Ved
gode forstaar jeg dem, som have sin Oprindelse fra det Gode i Naturen«),
f. Ex. at ville dyrke Jorden, at ville cede og drikke, at ville have en Ven,
at ville have Kloeder, at ville bygge et Hus, at ville tage en Hustru,
holde Kvceg, lcere en eller anden god Kunst eller at ville noget andet Godt,
!) Efter den tyste Text: „at for de Dodes Opstandelse idel Hellige, Fromme stulle
have et verdsligt Rige og udrydde alle Ugudelige"
2) Efter den tyste Text : „at fore et udvortes cerbart Liv".
») Efter den tyste Text, „Men uden den Hellig-Acmds Naade, Hjcelp og Birken
formaar Mennesket ikke at vcere Gud velbehageligt, af Hjertet at frygte Gud eller
at tro eller at udrydde den medfodte onde Lyst af Hjertet",
Efter den tyste Text- „Og foråt man kan erkjende, at der heri itte lceres noget
Nyt, saa er dette Augustins klare Ord om den frie Vilje, som de nu her ere
anforte af den 3dje Bog af Hypognoftika". Hypognoftika er Navnet paa et
Skrift, der indeholder en Gjendrivelse af de vigtigste pelagmnste Vildfarelser
(se S 57 Anm. 2) og derfor i celdre Tider blev tillagt Pelagianciues Hoved»
modstander, den bersmte Augustin, Biskop i Hippo i Afrika (dsd 430),
°) Meningen er: slet endog, at de kunde begynde, saa kunne de dog ialfald ikke fuldende,
°) Efter den tyste Text: „hvad Naturen formaar".
Om Christi Gjenkomft til Dommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
