Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Den augsburgste Konfessions Apologi. Art. 2. (Konf. 4. 5. 6. 20,)
siger 5, „Synden er bleven overflodig ved Loven; men
Nllllden er bleven end overflodigere ved Jesus." Thi efterat den ganste
Verden var bleven Synden underlagt, har han borttaget den hele Verdens
Synd, som Johannes vidner, sigende: „Se det Guds Lam, se ham, som
bcerer al Verdens Synd" >loh. 1, Og derfor rose Ingen sig af sine
Gjerninger, fordi Ingen bliver retfcerdiggjort ved det, han har gjort. Men
den, som er retfcerdig, har det som Gave, fordi han er efter Vandbadet
retfcerdiggjort. Troen er det altfaa, som frelser os ved Christi Blod; thi
salig er den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er stjnlt M 32,
Dette er Ambrosius’s Ord, hvilke klarlig tale for vor Mening; han fraskriver
Gjerningerne Retfcerdiggjsrelfen og tilstriver Troen den, fordi den frelser
formedelst Christi Blod. Lad dem nu blive samlede ien Hob, alle hine
Sententiarier/) som prange med prcegtige Navne (thi Nogle kaldes „engle
lige", Andre „hojlcerde", atter Andre de ville dog alle
lceste og atter lceste ikke bidrage saa Meget til Forstaaelsen af Paulus,
som dette ene Sted af Ambrosius.
36. Paa samme Maade udtaler ogsaa Augustin sig paa mange
Steder mod Pelagianerne. I sin Bog „om Aanden og Bogstaven" siger
han: „Derfor bliver Lovens Retfærdighed foreholdt os »t nemlig hvo
som holder den, stal leve ved forat man, naar man erkjender sin
egen Skrsbelighed, stal, ikke ved egne Krcefter, ej heller ved Lovens Bogstav,
hvilket er umuligt, men idet man ved Troen vinder ham, som retfcerdiggjsr,
komme til Mlllllet, opfylde Loven og leve ved den. Gode Gjerninger,
hvorved den, fom gjsr dem, stal leve, kan Ingen gjore, uden den, som er
retfcerdiggjort. Men Retfcerdiggjorelsen erholdes formedelst Troen". Her
siger han klarlig, at vi ved Troen vinde ham, som retfcerdiggjsr, og at vi
formedelst Troen erholde Retfcerdiggjorelsen. Og straks efter heder det:
„Loven bringer os til at frygte for Gud, Troen til at haabe paa Gud.
Men for dem, som frygte for Straffen, er Naaden skjult, og naar Hjertet
arbejder under saadcm Frygt, tager det ved Troen sin Tilflugt til Guds
Barmhjertighed, forat han kan give, hvad han krcever". Her lcerer han,
at ved Loven forstrcekkes Hjerterne, men ved Troen fange de Trost, og at
vi ved Troen maa gribe Barmhjertigheden, forend vi kunne forfoge paa at
opfylde Loven. Vi stulle straks nedenfor cmfsre fiere lignende Vidnesbyrd.
37. Det er i Sandhed forunderligt, at Modstanderne ikke lade sig
overbevife af saa mange Steder i den hellige Skrift, som klarlig tilskrive
Troen Retfcerdiggjorelsen, og det saaledes, at de fraskrive Gjerningerne den.
Mene de da, at det er for Intet, det Samme saa tidt gjentages? Tro de,
at disse Ord uforvarende ere undslupne den Hellig-Aand? Ja, de have
endog fundet paa en Spidsfindighed, hvorved de ville slippe bort. De
sige nemlig, at det maa forstaaes om Mes d. e. de tilskrive
Troen Retfcerdiggjorelsen kun paa Grund af Kjcerligheden, eller rettere, de
tilskrive flet ikke Troen, men alene Kjcerligheden Retfcerdiggjorelsen; thi de
drsmme om, at Troen kan beståa sammen med Dodssynd. Hvor forer dette
’) Se ovenfor S. 100. Anm. i.
2) De mest beromte af Scholastikerne bleve af sine Disciple hcedrede med saadanne
Navne; saaledeskaldtesThomllsAqvinas 1.) „Doctor
Duns Scotus (dod som Lcerer i Koln 1308) ~Doctor BudtiliB", og Alex<
ander Halesius (dsd som Lcerer i Paris 1245) ~Doetor irrcti’^adilis."
2) D. e. „den tildannede Tro." Saaledes betegne Scholastikerne Troen som forenet
med Kjcerlighed, idet efter deres Mening forst denne gjor Troen til saliggjorende Tro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
