Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Den augsburgste Konfessions Apologi. Art, 3,
<.)am? Hvo tvivler ikke ofte, om de menneskelige Anliggender virkelig styres
efter Guds Raadslutning, eller om de styres af Tilfaldet ? Hvo tvivler ikke
ofte om, at han bliver bsnhort af Gud? Hvo er ikke ofte fortrydelig over,
at de Ugudelige have bedre Lykke end de Fromme, og at de Fromme un
dertrykkes af de Ugudelige? Hvo gjsr sit Kald fyldest? Hvo elsker fin Nceste
som fig felv? Hvo fristes ikke af fin egen Begærlighed ? Derfor siger Paulus:
„Det Gode, som jeg vil, det gjsr jeg ikke, meu det Onde, som jeg ikke vil. det
gjsr jeg" 7, Og fremdeles „Jeg tjener Guds Lov
med Sindet, men Syndens Lov med Kjsdet". Her siger han ligefrem, at
han tjener Syndens Lov, Og David siger: „Herre, gak ikke i Dom med
din Tjener; thi Ingen, fom lever, kan vcere retfærdig for dig" M. 143,
Her beder jo endog en Guds Tjener sig fri for Dommen. Ligefaa
yeder det: „Saligt er det Menneske, hvem Herren ej tilregner Misgjerning"
som kan tilregnes, hvorom han lidt efter
Hellig bede til dig". Her viser han, at ogfaa de Hellige bsr fsge Syn
dernes Forladelfe. De ere mere end blinde, fom ikke mene, at de onde
Begærligheder i Kjsdet ere Synder, hvorom Paulus siger: „Kjsdet be
gjcerer mod Aanden, men Aanden mod Kjsdet" 5, Kjsdet
tror ikke paa Gud; det foetter sin Lid til det Timelige, fsger i fin Nsd
Hjcelp hos Mennesker, endog mod Guds Vilje, flyr Lidelsen, som det paa
Grund af Guds Befaling burde taale, tvivler om Guds Barmhjertighed
o. f. v. Mod faadanne Begjceringer kjcemper nu den Hellig-Aand i Hjertet
for at trcenge dem tilbage og dsde dem og indplante nye aandelige Rsrelfer.
Men derom ville vi nedenfor famle flere Vidnesbyrd, stjsnt vi msde dem
overalt, ikke alene i Skriften, men ogfaa hos de hellige Fcedre.
13. Fortræffelig siger Augustin: „Alle Guds Bud blive opfyldte,
naar Alt, hvad der ikke opfyldes, bliver tilgivet." Han krcever altfaa Tro,
felv naar vi gjsre gode Gjerninger, at vi stulle tro, at vi behage Gud
formedelst Christus, og at ikke Gjerningerne i sig felv fortjene Guds Vel
behag. Og Hieronymus udtaler sig faaledes mod Pelagianerne : „Da ere
vi retfærdige, naar vi bekjende os at vcrre Syndere, og vor Retfærdighed
har ikke sin Grund i vor egen Fortjeneste, men i Guds Barmhjertighed."
Troen maa altid findes hos os, naar vi begynde at opfylde Loven, den
Tro, i hvilken vi ere forvisfede om, at vi for Christi Skyld have en for
sonet Gud. Thi Barmhjertigheden kan ikke tilegnes uden i Troen, fom
ovenfor oftere er fagt. Derfor, naar Paulus figer 3, at
Loven stadfæstes ved Troen, bsr dette ikke alene forstaaes faaledes, at de
ved Troen Gjettfsdte annamme den Hellig-Aand og have Rsrelfer, der
stemme overens med Guds Lov, men det er i hsj Grad nsdvendigt at
tilfsje ogsaa dette, at vi maa erkjende, at vi ere langt fra at fuldkomme
Loven. Derfor kunne vi ikke mene, at bi agtes retfærdige for Gud for
medelst vor Lovopfyldelfe, men vi maa fsge vor Retfcrrdiggjsrelse andetsteds,
forat vor Samvittighed kan blive beroliget. Thi vi ere ikke retfærdige for Gud,
faalamge vi fly Guds Dom og vredes paa Gud, Vi maa altfaa fastholde, at vi,
forligte »ed formedelst Christus, agtes retfærdige ved Troen, ikke ved
Loven eller ved vore egne Gjerninger, men at denne begyndte Lovopfyldelfe be
hager Gud formedelst Troen, og at formedelst den famme Tro det, der mangler
i Lovens Opfyldelfe, ikke bliver tilregnet os, omend Synet af vor Urenhed
forfcrrder os. Maa vi nu fsge vor Retfærdiggørelse andetsteds, faa kan
altfaa vor Kjcerlighed og vore egne Gjerninger ikke retfcerdiggjsre. Langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
