Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den augsburgsk Konfessions Apologi. Art, 6. 16’<>
s5, „Betjender Overtrædelserne for hverandre," Men her taler han
ikke om at’ skrifte for Presterne, men i Almindelighed oni Brodres ind
byrdes Forligelse, Thi han befaler, at Bekjendelsev stal vcere gjensidig.
4. Fremdeles ville vore Modstandere fordomme mange af dem selv i
yojeste Maade anerkjendte Kirkelcerere, dersom de ville paastaa. at Opregning
af Overtrcedelser i Skristemacilet er nsdvendig efter guddommelig Ret. Thi
stjsnt vi billige Skriftemålet og mene, at en vis Prsvelse er gavnlig, forat
Folk kunne blive bedre nnderviste, maa man dog holde saaledes Maade der
med, at ikke Samvittighederne derved besncrres, hvilke aldrig ville komme til
Ro, dersom de stulle mene, at de ikke kunne faa Syndernes Forladelse, udenat
de med cengstelig Nojagtighed have opregnet dem. Det er visselig ganske
falskt, hvad vore Modstandere have fremsat i Gjendrivelsesstriftet, at et fuld
stændigt Skriftemaal er nsdvendigt til Salighed. Thi det er umuligt. Og
hvilke Snarer paalcegge de her Samvittigheden, naar de krceve et fuldstcendigt
Skriftemaal! Thi uaar vil’Samvittigheden vcrre forsikret om, at Skrifte
maalet er fuldstceudigt? Hos Kirkens Skribenter omtales Skriftemaalet, men
de tale ikke om denne Opregning af skjulte Overtrcedelser, men om den Kirke
stik, at gjore offentlig Bod.’ Thi da de Faldne eller ilde Berygtede ikke bleve
optagne igjen nden visse Fyldestgjorelser, derfor plejede de at skrifte for Pres
byterne, forat Fyldestgjorelser kunde blive dem forestrevne i Forhold til deres
Overtrcedelser, Hele denne Sag havde slet ingen Lighed med denne Opreg
ning, hvorom vi" her stride. Hint Skriftemaal stede ikke, fordi Syndernes
Forladelse for Gud uden det ikke var at opnaa, men fordi man ikke kunde
foreskrive Fyldestgjorelser, udenat man forst havde lcert Overtrcedelsens Art
at kjende. Thi for de forskjellige Overtrcedelser gaves der forskjellige Kirkelove.
5. En Levning af hin offentlige Bods Kirkestik have vi ogsaa i Nav
net „Fyldestgjorelse." De hellige Fcedre vilde nemlig ikke igjen optage
Faldne eller ilde Berygtede, uden forst sacividt muligt at have underssgt og
provet deres Bod. Og hertil synes der at have vcrret mange Grunde. Thi
det tjente til et Exempel, at de Faldne bleve revsede, som og en Glosse i
minder om, at det var nsommeligt, straks at stede berygtede
Mennesker til Alters. Disse Skikke ere nu allerede for lcenge siden komne af
Brng, Og ikke er det nsdvendigt at gjenindfore dem, eftersom de ikke ere
nodvendige til Syndernes Forladelse for Gud. Heller ikke have Fcedrene
bavl den Mening, at Menneskene fortjene Syndernes Forladelse ved scm
danne Skikke eller Gjerninger. Dog pleje saadanne udvortes Ceremonier at
bedrage de Uerfarne, saaat de mene, at de ved disse Gjerninger fortjene
Syndernes Forladelse for Gud. Men dersom Nogen har tcenkt saaledes, har
han tcenkt som en lode og Hedning. Thi ogsaa Hedningerne have havt
visse Sonemidler sor Overtrcedelser, ved hvilke de mente, at de bleve forligte
med Gud. Men nu, efterat Skikkeu er kommen af Brng, er Navnet „Fyl
destgjorelse" blevet tilbage og tillige et Spor af Skikken, idet der i Skrifte
maalet foreskrives visse Fyldestgjorelser, som de erklcere for at vcere Gjernin
ger, hvortil man ikke er forpligtet. Vi kalde dem kanoniske") Fyldestgjorel
ser. Om disse have vi den samme Mening, som om Opregningen, at ka
noniske Fyldestgjorelser ikke efter guddommelig Ret ere nodvendige til Syn
dernes Forladelse, ligesom heller ikke hine gamle Ceremonier med Fyldestgjs
relserne i den offentlige Bod efter guddommelig Ret have vceret nodvendige til
1) Se ovenf, S. 146. Anm, 1.
2) Se ovenf. S. 158, Anm, 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
