Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Den augsburgste Konfessions Apologi. Art, 6.
hyndernes Forladelse, Thi man man holde fast ved den Lcrre om Troen, at vi
ved Troen faa Syndernes Forladelse for Ehristi Skyld, ikke for vore foregaaende
eller efterfslgeude Gjerningers Skyld. Og vi have fornemmelig af den Grund
talt om Fyldestgjorelserne, at ikke ved deres Optagelse Troens Retfærdighed
skal blive fordunklet og Menneskene mene, at de for hine Gjerningers Skyld
faa Syndernes Forladelse. Og til denne Vildfarelse bidrage mange Sæt
ninger, som tidt og ofte sremfores i Skolerne, som f. Ex. den, de opstille ved
Bestemmelsen af Fyldestgørelsens Begreb, at den sker for at forsone den
guddommelige Vrede.
0. Imidlertid indrsmme vore Modstandere, at Fyldestgjorelserne Intet
nytte til Forladelse af Skylden. Men de opdigte, at Fyldestgjorelserne ere
nyttige til Furlosning fra Skærsilden eller andre Straffe. Thi de lcerc saa
ledcs, at Gud ved at tilgive Synden forlader Skylden, men alligevel, fordi
det fommer sig for den guddommelige Retfærdighed at straffe Synd, forandrer
den evige Straf til en timelig Straf. De fsje endvidere til, at en Del af
denne timelige Straf eftergives ved Noglemagten, men for den ovrige Del
kjober man fig fri ved Fyldestgjorelser. Men man kan ikke sijonne, hvad det
cr for Straffe, af hvilke en Del eftergives ved Noglemagten, medmindre de
ville sige, at det cr en Del af Skærsildens Straffe, som eftergives, hvoraf
vil folge, at fyldestgjorelserne kun ere Straffe, som lsskjobe fra Skjcersilden.
Og disse Fyldestgjorelser, sige de, ere gyldige, om de end ydes as Saadanne,
som ere faldne tilbage i Dodsfynd, retsomom den krcenkedc Guds Vrede
lunde udsones af dem, der befinde fig i Dodssynd., Hele denne Sag er op
digtet, nylig opfunden, nden Grnnd og Hjemmel i Skriften og de gamle
kirkelige Skrifter. Og ikke engang taler om Fyldestgjorelserne
vaa denne Mande, Scholastikerne saa, at der i Kirken fandtes Fyldestgjo
relser. Og de fattede ikke, at hine Ceremonier vare anordnede dels for
Exemplets Skyld, dels for at prove dem, som begjcerede .at gjenoptages af
Kirken. Med eet Ord: de saa ikke, at det var en Tugt og en ganske bor
gerlig Sag. Derfor kom de med det overtroiske Paafnnd, at de ikke tjente
til Tugt i Kirken, men til at forsone Gud. Og som de ellers ofte i sin
Übehjcelpelighed have sammenblandet aandelige og verdslige Ting, saaledes
har ogsaa det Samme hcendt dem med Fyldestgjsrelserne. Men Glossen i
Kirkelovene bevidner vaa adskillige Steder, at disse lagttagelser vare anord
nede for Kirketugtens Skyld,
7. Men ser nn, hvorledes de i den Konfutation, som de have vovet
at paanode den Kejserlige Majestcet, ville bevise disse sine Opdigtelser! De
anfsrc mange Udsagn af Skriften for at kaste de Uerfarne Blaar i Ojnene,
fomom denne Sag, der endnn vaa Lombardns’s Tid var übekjendt, havde
Hjemmel i Skrifterne. De anfsre folgende Skriftsteder! „Bcerer Omven
delsens vcerdige Frugter" Watth. 3, 8. Mark, t, Ligefaa: „Frem
stiller eders Lemmer til Retfærdigheds Tjeneste" Mom. tt, Ligesaa:
ElMus prcediker Bodi „Omvender eder" Matth, 4, Ligesaa: Christus
byder 24, Apostlerne at prædike Omvendelse, og Petrus prcrdiker
Omvendelse Mp. Gjern. 2, Derefter anfore de nogle Udsagn af Kirke
fædrene og Kirkelovenc og slutte nu: Fyldestgjorelser i Kirken bor ikke af
skaffes tvertimod Evangeliets udtrykkelige Ord og Kirkeforfamlingernes og
Fcedrenes Beslutninger; tvertimod bor de, fom af Presten have faaet Af
losuing, fuldbringe den paalagte Bod, idet de efterfolge hint Pauli Ord
’! 2e ovenfor S. 88 Anm, 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
