Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Den llugsburgste Konfessions Apologi, Art, 6,
Spekulationer om Skyldens Forladelse og indse ikke, hvorledes i Skyldens
Forladelse Hjertet bliver befriet fra Guds Vrede og fra den evige Dod ved
Troen paa Ehristns. Da nu Christi Dsd er Fyldestgørelse for den evige
Dsd, og da vore Modstandere selv indrsmme, at hine Fyldestgjsrelses-Gjer
ninger ’ere Gjerninger, hvortil vi ikke ere pligtige, men menneskelige Over
leveringers Gjerninger, om hvilke Ehristns siger Matth. 15, at de
ere en forgjceves Gudsdyrkelse, saa kunne vi trygt paastaa, at kanoniske
Fyldestgjorelser ikte efter guddommelig Ret ere nsdvendige til Forladelse
af Skylden eller den evige Straf eller Skærsildens otrast
15. Men vore Modstandere indvende, at Hevn eller Straf hsrer med
Nsdvendighed til Boden, efterdi Augustin siger, at Voden er en straffende
Hevn o, s, v. Vi indromme, at Hevn eller Straf er nodvendig i Boden,
ikke som en Fortjeneste eller Betaling, som vore Modstandere udgive Fyldest
gjorelserne for at vcere, men Hevnen er efter Formen i Boden, det vil sige,
fordi Gjenfodelsen selv sier under bestandig Dsdelfe af det gamle Vcesen,
Lad det lcenge nok vcere smukt sagt af Scotus, at Boden be
tyder saa at sige Straffens Udholdelfe j>O6NS6 Men om hvilken
Straf, om hvilken Hevn taler Augustin? Ganske vist om den sande Straf,
om den sande Hevn, nemlig om Ssnderknnselsen, om de sande Rcedsler. Og
her udelukke vi heller ikke Legemets udvortes Dodelser, som folge med Sjce
lens fande Smerter, Hsjlig fare vore Modstandere vild, naar de mene, at
de kanoniske Fyldestgjorelser med storre Ret kunne kaldes Straffe, end de sande
Rcedsler i Hjertet, Net er overmande taabeligt at misbruge Navnet Straf
ved at anvende det paa hine usle Fyldestgjorelser, ikke at henfsre det til hine
skrcekkelige Samvittighedens Rcedsler, hvorom David siger 18, 5. 2 Sam.
„Dsdens Rcedsler have omspcendt mig" o. s. v. Hvem vil ikke
heller i Harnisk og Rustning soge hen til Jakobs Tempel eller Peters Kirke
o. s. v., end udholde hiu uudsigelig voldsomme Smerte, som selv almindelige
Mennesker fole, naar deres Vod er sand?
16, Men, sige de, det sommer sig sor Gnds Retfcerdighed at straffe
Synden. Han straffer visselig i Ssnderknnselsen, naar han viser sin Vrede
i hine Rcedsler, som David udtaler det, naar han beder 6, „Herre,
tugt mig ikke i din Hastighed!" Og Jeremias 10 : „Tugt mig, Herre,
dog med Mande, ikke i din Vrede, at du ikke stal gzsre mig ringe!" Her
taler han visselig om de haardeste Straffe. Og vore Modstandere indromme,
at Ssnderknnselsen kan vcere saa stor, at der ikke behoves nogen Fyldest
gjorelse. Med storre Ret kaldes altsaa Sonderknuselsen en Straf, end Fyl
destgjorelsen. Desuden ere de Hellige underkastede Doden og alle almin
delige Trcengsler, som Peter siger i sit fsrfte Brev K. 4 „Thi
Tiden er der, at Dommen stal begynde fra Guds Hus, men begynder den
forst fra os, hvad Ende vil det da faa med dem, som ikke tro Guds Evangelium ?"
Og omend disse Trcengsler som oftest ere Straffe for Synder, have de dog
hos de Fromme et andet, hsjere øjemed, nemlig at ove dem, at de under
Anfegtelser skulle lcere.at soge Guds Hjcelp, at erkjende sine egne Hjerters
Vantro, ligesom Paulus siger om sig selv 2 Kor. 1 „Ja, vi havde
selv fceldet den Dom hos os felv, at vi maatte do, forat vi ikke fkulde forlade
os Paa os selv, men paa Gud. som opvcekker de Dsde." Og Esajas siger
tugtede dem," det er, Trcengsler ere en Tugt, hvorved Gud over de Hellige.
Fremdeles: Trcengsler vcialcegges formedelst den forhaandenvcerende Synd,
fordi de dsde og udrydde den onde Vegjcerlighed i de Hellige, forat de kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
